En meget begivenhedsrig uge der har budt på storbyliv, flot natur i Victoria og på Tasmanien. Besøg hos rejsevenner i Melbourne - Lidt royalt sladder i Hobart. Som rosinen i pølseenden sluttede ugen med et brag af en musical på Regent Theatre i Melbourne
Dagen startede med at køre ned i centrum af Port Fairy, som er en meget hyggelig by. Smukke gamle huse står side om side langs hovedgaden og en af de tilstødende gader. Vi blev der måske lidt for længe i forhold til dagens program, men det var svært at tage derfra
Næste mål Great Ocean Road hvor kystlinien skulle være meget smuk og meget speciel. De første de mange kilometre kørte vi gennem bakket landbrugsland, nogen gange lignede det næsten Danmark. I Victoria er der en del vegetation som er magen til det vi har i Europa, fordi de første immigranter har taget planter med fra Europa.
Så nåede vi endelig kystlinien – Vi kørte ind og så The Island bay, Grofths bay, London Bridge og The Arch. Meget smukke Kalkstensformationer, som kan ses fra forskellige parkeringspladser langs kysten. Det blev vi meget sultne af så vi kørte ind til Poet Campbell og fik noget af spise. Sandwich med kylling til at starte med, kaffe og en stak pandekager til dessert. Vi havde lige glemt at pandekagerne er mindre og noget tungere her end i Danmark, så vi kunne slet ikke spise op. Det er hyggeligt at tage på cafe, men nogen gange tager De sig temmelig god tid med at få produceret en bestilling så klokken var pludselig blevet mere end vi regnede med.
Vi besluttede at springe Loc Arc Gorge og de The Twelve Apostles over for at spare lidt tid. Ved Gibson Step holdt vi ind og troede vi kunne se The Twelve Apostles, men det kunne vi ikke. Vi vil gerne se den sidste del af kystlinien, men vi vil gerne bruge den tid der skal til for at få en god oplevelse. Vi har derfor taget den beslutning at vi tager hertil igen, når vi har været på Tasmanien.
Vi var klar over at vi ikke kunne nå frem til den aftalte tid, men vi sikre, at det ikke blev for sent og kørte derfor væk fra kysten og ind i landet. Vi var dog ikke klar over at vi skulle gennem mange hårnålesving og kilometre før vi endelig nåede Princes HYW, hvorefter det gik noget stærkere ind mod Melbourne. Fra Geelong og ind til centrum røg vi lige ind i myldretidstrafikken. Men vi klarede da at komme indtil Melbourne centrum og dreje fra det rigtige sted uden at køre forkert. Efter at have talt med Peter fik vi detaljerne på det sidste stykke vej og endelig nåede vi frem til Brighton, lidt syd for Melbourne centrum.
Malte havde glædet sig meget til vi kom og fortalte os med det samme, at vi skulle sove i Rasmus’s værelse. Liat og Peter havde lavet noget meget lækkert mad, Skinkesnitsler med ris og champignonsovs. Vi fik hjemmebagt pekantærte med vanilleis og kaffe til dessert.
Efter en hyggelig aften var det sengetid, underligt at ligge i en rigtig seng igen og endda have sit eget badeværelse – ren luksus.
Peter og Malte havde været til bageren og hente morgenbrød. Efter morgenmaden spurgte Liat, om vi havde lyst til at tage ind i Melbourne centrum og se på Victoria markedet sammen med hende, det ville vi meget gerne. Medens de voksne tog til byen, var Malte på besøg hos en dansk legekammerat.
Peters firma har kontor tæt på Victoria Markedet, så han gjorde os selskab til frokost, som blev indtaget på en lille italiensk restaurant.
Efter frokost viste Liat os rundt i Melbourne city, på et tidspunkt kom vi gennem Collins streat. Da vi passerede Regent Theatre fortalte Liat, at hun og Peter havde været inde og se musicalen We Will Rock You. Da forestillingen stadig gik syntes vi det kunne være interessant og se om vi kunne få billetter, det lykkedes. Vi har købt teaterbilletter til søndag eftermiddag, når vi kommer retur fra Tasmanien.
Sidst på eftermiddagen kørte de fire voksne hjem fra centrum, Malte blev hentet på vejen. Vi fik resterne at den gode pekantærte og is til eftermiddagskaffen inden det blev tid for os at køre mod færgen. Vi håber meget de besøger os i København, når de kommer hjem til Danmark.
Nede ved færgen varede lidt før vi kom ombord – de er ikke så gode til at pakke færger hernede, som på Oslo båden og Mols linien – her kan australierne virkelig lære noget. Men vi nåede ombord og fik indlogeret os i en hyggelig kahyt. Det er ligesom at sejle til Oslo, man kører ombord om aftenen og er fremme næste morgen. Liat og Peter havde fortalt, at der var billige madpriser ombord – det var rigtigt. Vi fik en excellent buffet fra cafeteriet til en rimelig pris – det er ikke som på de danske færger hvor maden er ublu dyr.
Registrerer, at færgen var forsinket i forhold til planlagt afgang. Kim er hoppet tidligt i seng, vi har hørt at færgen kommer til at vippe når vi når Basset Strædet. Anne forsøger, at få ajourført dagbogen for uge 46 før hun går til køjs.
Vågner ved 6 tiden, kommer i bad og nyder at vi har sovet godt i kahyttens køjer. Kunne dog godt have haft 1 time mere på øjet, men er glade for at vi ikke sov på ”flysæder” i et stort fællesrum. Vi undrer os over at vi ikke kan se land og går ned for at se indsejlingen til Devonport. Finder ud af at færgen er 40 minutter forsinket, svarende til den forsinkelse der var før afgang i går.
I land finder vi et bageri hvor vi kan få lidt morgenmad, nu er maven mere vågen til at modtage føde. Får læst lidt i rejsebøger og brochurer, så vi kan planlægge hvad vi vil bruge de 4 dage til her på Tasmanien.
Dagens mål er Wineglass Bay på østkysten, der skulle være meget smukt, har set Peter og Liats billeder derfra. I den ene rejsebog her der beskrevet en smuk rute til Wineglass Bay, den beslutter vi os for at følge. På vejen gør vi første stop i Deloraine for at se på nogle af de gamle huse, på turistkontoret finder vi ud af at der er et vandfald nær byen. Det viser sig at være 26 km uden for byen, men vejen hertil er meget smuk. Vi får parkeret camperen på parkeringspladsen og går mod vandfaldet. Det er som at gå i en filmkulisse blandt bregner der er højere end os selv, aldrig før har vi set så store bregner. Der er bygget platforme langs gangstien, så vi kan se små vandfald tæt på flere steder.
Så går turen videre, Anne har læst at der i Lauceston skulle være en svævebane over Cataract Gorte. Det må vi lige se nærmere på. Svævebanen var ikke helt som forventet, vi troede at det var en lukket vogn som blev trukket op og ned af bjergsiden, det var det ikke. Svævebanen bestod af stole, der blev kapeltrukket hen over dalen, hvor The South Esk River løb i bunden. Svævebanen er i øvrigt magen til den svævebane vi prøvede sidste år ved Lillehammer i Norge.
Men det var en flot svævebanetur, det sidste af turen hang vi over et rododendronbed. Vi lod tankerne glide til Sofiaro ved Helsingborg, da vi så disse flotte høje rododendron i forskellige farver. Efter at have gået i parken, fået lidt at spise og drikke i parkens cafe tog vi svævebanen tilbage til parkeringspladsen. Det tog lidt tid at komme ud af byen, som er den næststørste på Tasmanien, men det lykkedes og så var vi på vej igen.
Det var en meget flot rute vi kørte af, med mange hårnålesving og flere bjergpas. Vi har svært ved at tro at vi fortsat er i Australien, for landskabet her er meget europæisk. Lidt nordisk, lidt alpeland og så videre. Afstandene på Tasmanien har snydt en del, for selv om der på kortet ser ud til at være et kort afstande, tager det lang tid.
Undervejs passerer vi afkørslen til et af de højeste vandfald her på Tasmanien, vi er nød til at droppe et besøg her selv om vi gerne ville se det. Klokken er ved at være mange, vi har måske dagslys 1½ time endnu og vil gerne så tæt på dagens mål som muligt. Vi må indse at vi ikke når Wineglass Bay i dag.
I byen Bicheno lykkedes det at finde en campingplads, klokken er 9.15 p.m. og vi er meget trætte. Aftensmaden i dag bliver cornflakes med mælk og en kop the, vi orker ikke mere - og så er det sengetid.
Uret ringer kl. 6 a.m. men vi er først oppe senere, et varmt bad - gør godt før morgenmaden. Vi skynder os at blive færdig, vejret ser ikke for lovende ud, her er meget grå og tunge skyer. Der er lidt over 30 km til Freycinet NP. Undervejs klarer det op og bliver perfekt vejr for en vandretur. Vi pakker rygsækken incl. badetøj, gider dog ikke slæbe på håndklæder. (Dem har vi i øvrigt også glemt på campingpladsen i Bicheno, godt det var vores egne billige håndklæder, de skulle alligevel ikke med til DK).
Man kan kun komme til Wineglass Bay ved at gå eller sejle. Vandreturen går først opad mellem to bjerge, heroppe er der placeret et udsigtspunkt, hvor man kan se ud over den meget flotte bugt. Mange vælger at gå tilbage igen herfra, men man kan fortsætte vandreturen og komme ned til bugten med den flotte hvide Bounty strand, hvilket var vores mål. Efter en skrap nedstigning fik vi belønningen, her er bare smukt, vandet er turkisblå og så meget indbydende ud på trods af de indimellem meget store bølger. For første gang her sydpå hoppede vi i vandet, vi var meget varme af vandreturen, men luften føltes også varm. Vandet var koldt og meget salt, men det var dejligt. Kim hoppede rundt i de meget høje og kraftige bølger og lignede en stor dreng. Anne var mere forbeholden. Man skulle hele tiden passe på og sikre sig hvorfra og hvornår bølgerne kom, for de var så kraftige at man blev væltet omkuld af kraften fra de største bølger.
Efter vandpjaskeriet måtte vi tage turen op og med mellem de to bjerge igen, undervejs kunne vi se skyerne trække sig sammen. Det begyndte at blæse op da vi kom tilbage til parkeringspladsen.
Vi så på klokken og kunne se at vi har været på vandretur i 3 timer og 45 minutter, hvilket vi er ret godt tilfredse med
Næste mål er det historiske område ved Port Arthur, der er noget længere end vi lige havde tænkt på i går. Vi må erkende at vores plan skal redigeres endnu en gang. Vi når ikke de ting vi gerne vil se på Tasmanien med de 4 dage vi har til rådighed. Udskyde sejlturen til fastlandet kan vi jo ikke, da vi har købt teaterbilletter til søndag eftermiddag.
Under køre turen mod Port Arthur får vi en ordentlig gang regn. Vi er meget glade for at vejret var så fint under vores vandretur. Da vi er fremme beslutter vi os for at checke ind på campingpladsen, før vi finder et sted at spise. Vi har en meget fin udsigt ud over vandet fra vores plads.
Før vi finder en restaurant kører vi hen til det historiske site for at se hvad tid de åbner i morgen tidlig, de åbner heldigvis allerede 8.30 a.m.
Restauranten vi kører hen til hedder The fox and hound og er en gammel bindingsværks bygning i engelsk stil. Her er meget hyggelig og maden var udmærket. Vi fik først ristet foccia med tomatsalat, derefter grillet fisk med kartofler og lune grønsager.
AH! tidligt i seng – allerede 9.30 p.m. – det er lang tid siden vi har nået det.
Uh! der er koldt her til morgen, og det ser lidt gråt og kedeligt ud – efter et varm bad, tager vi flere lag tøj på, specielt Anne.
Vi kører ned og køber billetter til Port Arthur Historic Site, som et stort område med historiske bygninger og ruiner og forskellige udstillinger, beliggende meget smukt ned til en stor naturhavn. Området har en grum historie, fra 1832 til 1851 blev der deporteret straffefanger fra England og Irland hertil. Straffefangerne blev sat til at bygge flere af de store byggerier man nu ser som ruiner.
Senere opstod der en driftig lille by på stedet indtil området blev omdannet til museum.
Vi startede med at gå rundt på egen hånd i udstillingen i en nyopført hovedbygning, fortsatte derefter på en guidet tur, hvor guiden havde en meget kraftig accent, så det var kun en tredjedel af hvad han sagde vi forstod. Hvorefter vi var på havne tur i den smukke naturhavn. Vejret er klaret op og solen er begyndt at titte frem.
Herefter gik vi rundt på egen hånd med den udleverede folder, som fortalte mere om områdets historie og om husene. Sluttede med at få lidt at spise i cafeen før vi kørte mod Hobart.
Det lykkedes ikke, at finde en campingplads med ledige pladser tæt på centrum, vi fandt dog en meget hyggelig lille campingplads ved byen Cambridge ca. 15 km fra Hobart. Da vi havde checket ind på campingpladsen, kørte vi ind til Hobart for at finde en restaurant som Kim havde udset sig mellem alt det turistmateriale vi fik, da vi kørte ombord på færgen i tirsdags.
Nede i havnen fik vi parkeret camperen og daskede lidt rundt i havnen før vi gik ind på Tervern 42 Degrees South, der var mange mennesker. Medens Kim stod i kø for mad bestilling, lykkedes det Anne at få tiltusket sig to pladser ved et større bord. Det skulle senere vise sig, at vi var havnet i et meget interessant selskab. De søde mennesker vi sad til bords med fortalte, da de fandt ud af at vi kom fra Danmark at de kendte Mary Donnalson. De fortalte, at Mary er en meget sød og dygtig pige. Den ene mand, Eoin Breen var kollega til Mary’s far, og havde tit talt med Mary, når hun kom forbi for at sige hej til sin far - Se det var jo vældig interessant at få af vide. For øvrigt var det nogle meget søde mennesker, som boede næsten lige ved siden af den campingplads vi lige havde checket ind på.
Vores plan for i dag var at se Battery Point i Hobart og gå på lørdagsmarked ved Salamanca Square. På vej gennem byen ned mod havnen så vi starten på et juleoptog, der var ved at line op til årets parade, det er stadig underligt for os at forstå at det snart er jul.
Nede ved havnen fandt vi en parkeringsplads hvor vi kunne holde i tre timer. Så var der dømt marked igen. Salamanca markedet er meget berømt, fordi her kommer mange kunsthåndværkere som sælger deres fine ting til et rimeligt beløb, man kan godt være heldig at gøre et godt køb under normal forretningspris.
Der var utrolig mange lækre ting som man kunne fristes af, hvis man ikke lige skulle slæbe det med fly hjem til Danmark, men vi fik da gjort lidt julegaveindkøb.
Da vi havde jokket rundt på markedet gik vi en tur rundt i Bydelen Battery Point, der ligger lige bag Salamance Square. Her er der mange fine gamle huse, som vi nød på vores vandring op og ned af gaderne.
Alt det motion bliver man sulten af så vi ender igen på Tervern 42 Degrees South og får lidt Fich and chips. Vi når at gå en tur mere rundt i Hobart før vi må tilbage til Camperen. Vi har 3-4 timers kørsel foran os.
Da vi ikke har så langt igen til Devonport er der tid til et besøg på en chokoladefabrik. Vi er så set fremme at vi ikke kan se produktionen af chokoladen, men vi kan smage chokoladen. Der hører også et lille museum og en cafe til chokoladefabrikken. Vi trænger til lidt varmt og bestiller, en Hot Soft Vanilla. Det er varm chokolade lavet på hvid chokolade, den er meget sød i forhold til en den mørke chokolade.
Nede ved færgen er der kaos, dog ikke så meget som da vi skulle til Tasmanien, så færgen sejler rettidigt. Som aftensmad satser vi atter på bufféen, det er dog ikke så godt som på udturen. Vi når også at sende at par mail medens vi stadig har signal og er samtidig meget glade for at høre nyt hjemmefra.
Vi når lige at høre at færgen forventes at være i land 6.30 a.m. i morgen, før vi falder i søvn i vores kahyt
Da vi kommer i land kører vi ned til Brighton for at finde nogle badehuse på stranden. Liat har fortalt, at der er nogle flotte badehuse på stranden ikke så langt fra hvor de bor. Vi kan ikke lige finde dem, men finder i stedet en cafe der har åbent. Vi får lidt morgenmad med lækkert hjemmebagt brød, hjemmelavet hindbærmarmelade, æg & bacon.
På parkeringspladsen foran cafeen spørger vi et par af de andre cafegæster om de ved hvor badehusene er og får forklaret vejen. Vi skulle blot lidt længere mod syd – det gjorde vi så og fandt de flotteste små bade huse på rad og række i alle regnbuens farver, nogle af dem var næsten så kunstværker, så flot var de dekoreret.
Blev enige om at se om vi kunde finde ind til Victoria markedet i camperen, det kunne vi – og så fik vi julehandlet lidt mere. Selvfølgelig får vi pladsproblemer som vi har gjort de sidste par gange vi har været på rejser, så vi købte også em kæmpe sportstaske på hjul, så vi kan få alle vores souvenirs og julegaver med hjem.
Vores plan var at checke ind på en campingplads med mulighed for offentligtransport ind til centrum og håber Ged og Bron har tid til at få besøg i morgen. Medens vi gik rundt på Victoria markedet ringede Bron og spurgte om vi ikke kom ud til dem og bo, et tilbud det var svært at sige nej til.
Spiste lidt frokost på en markedscafe inden vi kørte ud til Ged og Bron. Det var en dejlig velkomst vi fik og vi hyggede os med eftermiddagste inden Bron viste vej til Footscray Station, hvorfra toget kører ind til Flinders Street Station.
Inde i centrum var der tid til at daske lidt rundt inden vi skulle i teateret. Regent Theatre er et gammelt smukt teater og de pladser vi havde fået var gode. We Will Rock You er en ny musical baseret på Queens musik. Det var en rigtig god forestilling, med gode skuespillere, danser og sangere. Kulisserne var helt specielle i det der også blev brugt storskærm som baggrund. Handlingen var baseret på en fremtidssituation hvor der ikke længere var tilladt at spille musik på rigtige instrumenter.
Efter teatertid prøvede vi at finde en hyggelig restaurant for at få lidt aftensmad, med det lykkedes ikke og vi endte på Hungry Jack, hvor vi spiste burgere – det var mad, men så heller ikke mere.
I Swanston street så vi et kæmpe juletræ bygget op i plastic. Da det var blevet mørkt blinkende stjernerne på træet – Kim havde ladet kameraet blive ude hos Ged og Bron, så han ærgrede sig over han ikke fik et billede af det. Et anderledes juletræ end på Rådhuspladsen i København, men nok lige så højt
Tilbage hos Ged og Bron fik vi aftenthe inden det var sengetid – Det har været en lang dag, og vi har oplevet meget forskelligt