Ugen startede i luksus med rigtige senge, lækker hjemmelavet mad og søde rejsevenner. Senere blev Great Ocean Road på ny udforsket. I The Grampians fik vi næsten tinitus af de meget aktive cikader. Champagne er også dejlig midt på dagen. På Murray river står tiden stille når man befinder sig på en gammel hjuldamper. Vi sluttede med regnvejr og duft af eukalyptus i Snowy Mountains.
Sov længe og nød at sove i rigtige senge – Kl. var næsten 7. 30 a.m. før vi kom ud af fjerene. Ged og Bron fik tryllet noget lækkert morgenmad på benene, først frugttallerken med friskpresset appelsinjuice, så fik vi æg og bacon og til sidst ristet toast med marmelade. Brødet var selvfølgeligt hjemmebagt.
Om formiddagen gik vi en tur. Ged og Bron bor tæt ved en flod som de også har udsigt til fra hus og have. Der var plantet en del små nyplantede træer ved stierne tæt ved floden. Bron fortalte, at hun havde samlet frø fra gum-træerne tidligt på året. Frøene var blevet sået i potter og da planterne var store nok, havde hun og en del andre frivillige plantet træerne ud langs floden for at hjælpe med at genoprette den naturlige vegetation.
Til frokost fik vi dejlig hjemmelavet pumkinsuppe med ristet toast. Om eftermiddagen tog vi ind til Melbourne centrum med toget, vi lånte deres kortbog, så vi selv kunne finde vej til og fra Footscray station med camperen.
Vi havde en hyggelig eftermiddag, hvor Kim fik fotograferet flere forskellige juletræer, bl.a. det der blinker om aftenen. Anne havde læst, at der på 55 etage i Rialto Tower er en udsigtsplatform som man kan komme op i og få et ret godt view over Melbourne, det måtte vi lige prøve selvom billetentréen var lidt pebret.
Senere gik vi en tur langs Yarra River, der flyder midt gennem centrum. Der så vi på flotte skulpturer der var placeret langs floden. Vi så også fortovsmalerier og fik hilst på kunstneren medens hun var i gang med et kæmpe maleri.
Da vi kom tilbage til Bron og Ged, gik Ged i gang med at kokkerere. Vi fik lækker mad som skulle indtages med pinde - det er vi jo ikke stive i, men det lykkedes og vi kom begge ret godt igennem måltidet.
Vi havde en meget hyggelig aften, hvor vi blandt andet hørte Glenn Miller, Frank Sinatra m.f.
Selv om vi gerne ville blive lidt længere må vi jo videre på eventyr. Men først morgenmad, den var lige så formidabel som i går. I dag havde Ged skiftet æg og bacon ud med et stykke ristet toast med ristet champignon, løg og tomater
De fortalte at de skal til Europa til næste forår (april, maj, eller juni). Vi håber de også får mulighed for at komme til Danmark, det kunne være hyggeligt om de har lyst til at besøge os.
Og så var det tid til at sige farvel, med knuser og alt hvad der til hører.
Planen for i dag var at køre tilbage ad Great Ocean Road, så vi kunne se den del af kystlinien vi ikke fik set i sidste uge. Vi stoppede i Lorne og spiste frokost, her mødte vi Sebastian, en sød ung mand. Han fortalte, at han havde været på filmskole i Ebeltoft i 10 mdr. for et par år siden.
Han fortalte også at man kunne køre op til et udsigtspunkt inden vi forlod Lorne, og se en del af kysten sådan lidt fra oven. Det måtte vi jo lige opleve før vi kørte videre. Først på eftermiddagen begyndte skyerne at trække faretruende op, det så ud til at vi skulle få en ordentlig tordenskylle, men det fik vi heldigvis ikke. Her er meget smukt og anderledes end derhjemme – fra Apollo Bay gik vejen ind i landet og vi kom igennem en del hårnålesving.
Endelig sent på eftermiddagen nåede vi Twelve Apostles Marine Nationalpark. Gibsons Steps førte os ned på stranden, så vi rigtig kunne fornemme denne fantastiske kystlinie. Bagefter kørte vi over til Twelve Apostles visitorcenter som var lukket, men toiletterne var åbne, hvilket var heldigt. Et stisystem førte os under vejen og ud til kysten. Fra platforme kunne vi skue langs kysten ud mod Apostlene. Solen var på vej ned og gav klipperne et varm gul farve.
I vandet muntrede to små pingvinflokke sig i vandkanten, de kom løbende ud til bølgerne hvorefter de smed sig i vandet og surfede igennem vandet. Det så sjovt ud, men de var så små og så langt væk at vi ikke kunne tage billeder af det – så det bliver lidt flere Memory in the Hart.
Efter solnedgangen kørte vi til den første campingplads vi mødte, det blev Campingpladsen i Port Campbell Nationalpark
Det er koldt hertil morgen, men med sol og kobolt blå himmel – meget flot. Vi kører tilbage til Twelve Apostles Marine Nationalpark og fortsætter hvor vi stoppede i går. I området ved Loc Ard Gorge går vi rundt et par timer. Lyset er perfekt, men det er let diset. Solen har fået mere magt og vinden er ikke kold. Vi må også lige se de Twelve Apostle igen, for at se hvordan lyset falder på dem midt på dagen.
Efter en hjemmelavet sandwich og en sodavand kan vi klare den lidt igen, vi er lidt i tvivl om vi skal slå lejr i Warrnabool eller om vi skal køre efter Hals Gap i nationalparken The Grampians . Det ender med det sidste, hvor vi når frem omkring kl. 7 p.m.
Medens Kim vasker tøj og laver aftensmad, forsøger Anne at få opdateret dagbogen – men der er ikke blevet skrevet dagbog i mange dage, så hun bliver ikke færdig.
Det bliver igen senere end tiltænkt, før vi når til køjs.
Det er svært at komme ud af soveposerne her sydpå, for her er ikke ligefrem tropevarme der plager. Udenfor er der klamt, duggen dækker stadig græs, borde og stole er ligeledes våde.
I dag skal vi rundt i The Grampians , vi starter med at køre ned til visitorcenteret for at få et mere detaljeret kort over området, så vi bedre kan planlægge dagens aktiviteter. Ved visitorcenteret ligger Rambuk Cultural Centre, hvor man kan deltage i forskellige aktiviteter og lære mere om områdets aboriginals. Det er også et teater hvor aboriginals blandt andet laver opvisning i forskellige danse. Vi bliver hurtigt enige om at det er naturen vi skal koncentrere os om i dag, for meget kultur er der ikke plads til i hovederne i dag.
Vi starter med at køre op til udsigtspunktet Boroka Lookout. Der er en formidabel udsigt, herfra får vi øje på campingpladsen vi kom fra.
På vej til næste stop kører vi ad Old Mill Road, som er en unsealed vej. Vi sniger os af sted med 20-30 km i timen, det er som at køre på en svensk skovvej. Her er mange vilde blomster som vi nyder, et sted er der en mega pyt, som viser sig at være et lille vandløb som vi er nødt til at køre igennem, men camperen klarer det i fin stil med Kim bag rattet. Længere henne ad vejen stopper Kim for at se på blomster. Anne ser noget på vejen det viser sig at være to øgler da vi kommer tættere på. Kim får fotograferet dem, men de kan være svære at se for de falder godt i med naturens andre farver.
Ved Macenzie falls går det op for os at vi ikke kan komme ned til foden af vandfaldet. Adgangsstierne er ved at blive forberedt så også kørestole kan komme derned. Det er lidt skuffende for det er et højt flot vandfald vi gerne ville have været helt tæt på, nå men vi så det.
Tilbage ved parkeringspladsen skal vi have et par hjemmelavede sandwich. Mens vi spiser kommer der noget flyvende og snupper Annes mad ud af hånden på hende. Det var en stor Kukkaburra (Latterfugl) som åbenbart syntes at den skulle have kylling til frokost i stedet for fisk. Den gad ikke æde brød og grønsager, så den ruskede og rystede sandwichen til den faldt fra hinanden, så fuglen kunne nuppe den tynde skive kyllingebryst. Anne var lidt rystet, men bagefter syntes vi det var en sjov episode.
Næste stop - Reed Look, hvor vi af en sti kom ud til klippen The Balconies som vi havde set foto af i flere af turistbrochurerne. Det var ikke helt det vi havde forestillet os da vi kom frem, men en flot udsigt over de grønne bjergkæder som vi nød i fulde drag før turen gik tilbage til parkeringspladsen.
Det sidste vi ville nå i dag var endnu et vandfald, Silverband Falls. Det var højt med en tynd stråle plaskende ned over klipperne. Normalt ender vandet i en pool for foden af vandfaldet men ikke Silverband Falls, vandet samlede sig under jorden og kom senere ud i et lille vandløb. Det kunne vi læse på et skilt at det gjorde vandet også i 1925.
Lidt over 7 p.m. checkede vi ind på den samme campingplads som vi forlod i morges. Vi har kikket lidt kort og brochurer for at få en fornemmelse af hvor de næste dage fører os hen. Vi har kun 9 dage tilbage før camperen skal afleveres i Sydney.
Medens Kim endnu engang lavede aftensmad, gik Anne igen i krig med den sidste ajourføring af dagbogen. Her er skrækkelig mange cikader, som larmer ualmindelig meget. Det er lige før man tror man har fået tinitus – men nu hvor det er mørkt holder de heldigvis mund
Jubii – dagbogen er lige med. Kim skal lige have læst dagens billeder ind på computeren og så er det sengetid.
Da vi havde pakket camperen sammen, kørte vi hen til Rambuk Cultural Centre så vi var der da det åbnede kl. 9.a.m. I går havde vi læst, at der var forestilling i teateret hver time. Det viste sig at være en video som fortalte sagnet om skabelsen af Victoria Range og Serra Range, begge bjergkæder er en del af Grampians NP. Videoen var lavet som et teaterstykke. Vi så den på en fjernsynsskærm som var placeret foran en flot kulisse der supplerede videoen. Under afspilningen af videoen blev scenelyset flyttet rundt på forskellige dele af kulissen. Det var en kanon flot video og samspillet mellem video og lyssætningen på kulissen var genial. I shoppen der hørte til Rambuk Cultural Centre fik vi julehandlet lidt mere inden vi kørte videre.
Vi har kun besøgt et enkelt winery på vores tur, så Anne
kunne smage på sagerne. De fleste steder på vingårdene foregår vinsmagningen
ved baren på vingårdens restaurant, det er ok, men vi vil nu hellere se vinkælderen.
Kim har en drøm om at få et billede af alle de mange rare vinflasker.
I Great Western som er en lille by ligger Seppelt Great Western Winery, som har
specialiseret i champagneproduktion. Vi troede det var en hyggelig lille vingård
som vi har passeret så mange af, men det var ikke tilfældet. Det var en kæmpefabrik,
med store tankanlæg så vi kom til at tænke på bryggerierne derhjemme. Vi har
valgt et besøg her fordi man kan komme på rundvisning i firmaets historiske
vinkælder. Vinkælderen er gravet ud af guldgravere, men er ikke en
gammel guldmine som beskrevet i rejsebøgerne.
Temperaturen i vinkælderen er konstant 15º - der er plads til 10.000.000 flasker, men der blev kun opbevaret ca. 1.200.000 flasker. Det var meget fascinerende at gå rundt mellem spindelvævsfyldte gange og de mange flasker overgroet med skimmelsvampe
Efter rundvisningen var der vinsmagning. Anne smagte 6 forskellige champagner, hvor af to var røde og fremstillet på Shiraz druen – samt en brandy, som var blød og lækker. Selvfølgelig kunne Anne ikke lade være med at købe et par flasker.
Ja, efter promille besøget var det Kims lod at køre de fleste af de godt 300 km til Echuca. I Castlemaine holdt vi pause – Kim fik nye batterier i sit ur og på en hyggelig cafe fik vi The/Kaffe med chokoladekage og vanilleis.
Vi nåede Echuca som planlagt, men havde vi lidt problemer med at finde den tiltænkte campingplads, for her er en del vejarbejde, med det lykkedes da til sidst. Det er en god campingplads med et godt campers kitchen, hvori vi indtog aftensmaden og hyggede os med at modtage en masse dejlige mail hjemmefra – vi fik da også sendt nogle selv.
Vi kan godt mærke at vi har kørt hårdt på de sidste par uger for at nå at se så meget som muligt. Vi er begge lidt matte i sokkeholderne og beslutter os til at bruge formiddagen på campingpladsen. Kim finder billeder til hjemmesiden for uge 46. Anne går i krig med kort og rejsebøger for at finde ud af hvordan vi kommer til Sydney og hvad det er muligt at se på vejen.
Her på campingpladsen er der ikke cikader, men i stedet for larmer store flokke af hvide papegøjer – dog er det ikke så slemt som de sidste par dages cikader – vores hørelse føles næsten normal igen
Lidt over middag tager vi ind til Echuca og finder en cafe hvor vi både kan spise frokost og tilkoble vores PC, så hjemmesiden kan blive opdateret. Bagefter er det tid til at se lidt på den historiske del af byen.
Echuca ligger ved Murray River og var engang Australiens største flodhavn. Den gamle havn er nu blevet renoveret og omdannet til museum. På Murray River er det muligt at tage på sejlads med en af de gamle hjuldampere, der ligger til ved den gamle havn. Lige siden vi var i Adelaide har vi drømt om at komme ud og sejle med en af de gamle hjuldampere.
Vi købte billetter til P.S. Canberra, som lige er blevet færdigrestaureret. Hun er 90 år, men har i sit lange liv både været passagerdamper, fiskerbåd og nu igen passagerdamper. Selve turen på Murray River er ikke noget at skrive om, men det var meget spændene at se den gamle havn og de gamle hjuldampere der lå til kaj. Sejladsen med P.S. Canberra var en oplevelse, hun er ikke særlig stor så man kunne gå rundt om dampmotoren der opvarmes med brænde. Den var i øvrigt ret flot og messingen skinnede om kap med solens stråler.
Efter sejlturen daskede vi op i den historiske gade og endte med at få lidt eftermiddags drik inden vi tog tilbage på campingpladsen. Det har været en rigtig dejlig dag, helt op til 34º, så vi har været i poolen. Det har vi ikke været siden vi var ved Ayers Rock.
Aftenen er tilbragt med at finde billeder til hjemmesidens uge 47 – de bliver forhåbentlig uploadet i morgen
ÅH! - Hvor var det svært at komme op her til morgen, vi er temmelig kvæstede og kan godt mærke at vi har kørt hårdt på de sidste par uger og at der var over midnat før vi kom i seng i går.
Vi checkede ud fra campingpladsen lidt før 10 a.m. og kørte ned til internetcafeen. Det gik også smertefrit i dag med at uploade billeder, så nu er vi lige med. Da vi alligevel var på nettet surfede vi lidt rundt for at se hvad der var af hoteller i Sydney. Det var meget svært at finde noget der var ledigt i den periode vi skal være der. Men vi fandt et hotel der havde forskellige dagspriser, men som havde et ledigt værelse i den periode vi skal være der. Det der lidt dyrere end vi havde tænkt os, men er stadig acceptabelt da det er et **** hotel, som vi får temmelig stor rabat på – så vi er spændte på hvordan der ser ud på Pacific Interntional Hotel.
Så gik turen mod Snowy Mountains, de første 2-3 hundrede kilometre var dræbende kedelige. Det meste af vejen kørte vi langs landbrugsarealer med hø. Det var lige før vi talte halmruller og postkasser. Et oplivende øjeblik var da vi fik øje på 2 lilla køer, skulpturer, der stod på en mark.
Frokosten blev indtaget i byen Strathmerton på et bakery. Vi fik en god bolle, godt med salat og grønsager samt henholdsvis kylling og tun.
Senere kørte vi igennem byen Rutherglen, vi stoppede for at se på byens fine gamle bygninger på hovedgaden, som dannede forretningsstrøget. Da Anne stod ud af camperen for at fotografere begyndte det at regne, det har det så gjort resten af dagen, med få minutters ophold.
De sidste 150 km var der meget at se på mellem regndråberne. På et tidspunkt kom vi til at køre langs Lake Hume, som vi mente måtte være kunstig anlagt, hvilket vi fik bekræftet ved at læse nærmere på et skilt ved den nærmeste rasteplads. Omkring søen, der lå i en dal, var der nogle flotte bjerge.
Da vi begyndte at se Snowy Mountains i horisonten, var vi heldige at se kænguruer af flere gange, nogle af dem var de store grå kænguru.
Snowy Mountains er et flot syn at møde, lyset i dag var meget specielt p.g.a. regnen. Vi havde forventet at se solnedgang fra bjergene, med det blev der ikke noget af. Her i bjergene er der også kænguruer, vi har set nogle af de mindre på vej mod bushcampen. Her er nogle eukalyptustræer vi ikke har set før hernede de lyser næste som sølv i det sidste dagslys, og så dufter der så herligt af alle de æteriske olier som træerne afgiver i forbindelse med regnvejret
Vi krydsede Murray River og kom dermed ind i New South Wales, som er den 6. stat vi besøger på vores rejse.
Vi bushcamper på en lille rasteplads med toilet oppe i bjergene. Vi har det helt for os selv. Det øser ned uden for, så regnen trommer på taget specielt på de to luftindtag der er på taget. Vi selvfølgelig glade for at vi ikke ligger i telt.
Men det bedste er at vi kommer tidligt i seng i dag – kl. 9 p.m. Victoria tid. – Hvad klokken præcis er her i New South Wales ved vi ikke før i morgen, når vi møder et ur eller nogle vi kan spørge