Ugen hvor vi møder civilisationen igen, med bakeries, shoppingcentre, 1000vis af mennesker – Heriblandt tyve og røvere. Vi fik også et tilbageblik til vores barndoms ypperste transportmiddel, fremstillet vin i flere kvaliteter, spist kængurubøffer, set på juletræer og bestilt billetter til lidt ø-ferie. Vedrørende temperaturen, kan vi fortælle at vi mødte pingviner. Herudover så vi andre dyr – ”modne” Koalababyer, tiggerkænguruer, pindsvin m.m.
Nu ved vi hvorfor det hedder Range View Rest Area der hvor vi overnattede. Da vi vågnede kunne vi se solen stå op bag bjergkæden Flinders Range. Det var meget diset men utrolig flot. Så fik Anne alligevel set Flinders Range om end på afstand. Vi har prioriteret et besøg i denne bjergkæde fra, for at få tid til Tasmanien.
Det er en kold morgen og det er nødvendigt med lange bukser, trøje og langærmede skjorter. Vi har nu knapt 400 km tilbage til Adelaide. Vi fylder benzin på i Port Augusta, på vej ind mod byen ser vi et skilt med teksten, ”Port Augusta – The brigde between outback and the sea”.
Ja så møder vi civilisationen, fra at have kørt i frodig vild natur eller goldt og afsvedet ørken er vi nået til landbrugs- og plantageland igen. Midt på en mark ser vi en pæn stor flok emuer, dem må vi lige stoppe for at fotografere.
Selv om vi har fået morgenmad er det nu alligevel dejligt med en kop varm et eller andet. I Port Wakefield stopper vi og får kaffe/varm chokolade med donuts i et Bakery på vej gennem byen. Herligt så fik vi også en tiltænkt pause inden vi igen skal på landevejen
Adelaide er godt nok stor at komme igennem, det er meget underligt igen at være i så stor en by, det har vi ikke prøvet siden vi forlod Perth. Kim kørte, Anne med næsen i kort og med øjnene på vejskiltene så vi kom den rigtige vej ud til Weat Beath hvor vi vil campere for et par dage. Endelig er vi fremme, klokken er blevet 12.30 p.m. Det er skønt at være så tidligt fremme. Vi får bikset lidt frokost sammen af det der er i køleskabet. Bagefter skal vi skrive dagbog, vaske tøj og gøre rent i camperen, hvilket er temmelig tiltrængt – og så skal vi endelig slappe af efter en hård uge – I aften skal vi i byen og spise.
For resten, så har vi rundet 15.000 km i dag
Vi har haft en lidt hård aften. Da vi skulle i byen for at spise aftensmad var bussen til Glenelg lige kørt, så vi gik de 5 km derned og fandt endelig en restaurant der ikke var lukket. Fik noget lækkert mad og tog en taxa tilbage til campingpladsen. Da det sidste tøj skulle ned af tørresnorene opdagede vi at 3 af Annes Sloggy BH’er var stjålet – ”skide irriterende”.
Det er svært at vende sig til, at det er koldere her sydpå i forhold til det varme nord. Vi har sovet længe, hvilket er tiltrængt og er først oppe klokken halv otte til et dejligt varmt bad. Vi sidder ude i solen for at holde varmen og spiser morgenmad – dette er nyt, de sidste mange uger har vi så vidt muligt opholdt os i skyggen.
Vi kan ikke helt finde ud af hvordan vi skal bruge denne dag, så det ender med at vi går en tur mod stranden (ikke for at bade), men for at se lidt på omgivelserne rundt om campingpladsen. Vi går ikke ned på stranden, for der kører store lastvogne der flytter rundt på sandbunker, som en del af kystsikringen. Vi følger en gangsti og ender efter en længere spadseretur i Glenelg. Her er temmelig hyggeligt, det så vi ikke i mørket i går.
Fra Glenelg til Adelaide centrum kan man køre med sporvogn - Noget ældre og anderledes i designet en dem vi for mange år siden havde i København. Det var for fristende, det måtte vi prøve. Vi var ligesom børn igen – ren nostalgi.
Vi havde fået af vide at der var åbent i markedshallerne inde i centrum tirsdag, torsdag og lørdag, så det var jo oplagt at gå derind når det var tæt ved sporvognens endestation. Vi brugte flere timer inde i markedshallerne. Kim havde som mål at finde en frisør, og det var der tilfældigvis også her.
I markedshallerne var mere end 250 specielforretninger under samme tag, så vi på et skilt. En af dem havde specialiseret sig i kænguru kød. Ja, så var det jo oplagt at der stod kængurusteak på menuen her til aftenen, det er nemlig sværere at få fat i hernede end vi troede. Ekspedienten oplyste, at de vist var den eneste forretning i hele Australien der udelukkende handlede med kængurukød
Da vi var færdig med at handle tog vi sporvognen tilbage til Glenelg og derfra bussen til campingpladsen.
Vil blot lige nævne at kængurusteakene smagte UHM! Rigtigt godt.
Her er et meget lækkert indendørskøkken, hvor man også kan sidde og spise. Det var herligt for her er rigtig koldt og det er nu slut med at sidde ude om aftenen i stjernerne eller månelysets skær.
Har siddet i solen og spist morgenmad, derefter har vi læst brochurer og rejsebøger om Adelaide. Kim har endvidere bestilt færgebilletter til Tasmanien, vi sejler dertil d. 18. november fra Melbourne.
Her til morgen tog vi bussen ind til Adelaide centrum. Vi stod af lidt for sent, men fandt dog det første museum vi gerne ville se – National Wine Centre of Australia. Vi kom lige som et stort kursushold var ved at tage derfra, så det flød med kufferter alle vegne og virkede lidt uoverskueligt. Det lykkedes dog at få udleveret en folder på engelsk, med den i hånden gik vi rundt i udstillingen. Vi så og hørte lidt om vinens historie i Australien, kunne trykke os ind på forskellige wine makere og høre deres erfaringer. Man kunne via PC selv producere vine, ved at trykke sig ind på tre valg muligheder under hvert produktions trin, til sidst blev vinen ”smags” bedømt – det var lidt sjovt, så det prøvede vi et par gange. Den første vin vi lavede blev bedømt til at være en ordinær vin der kunne drikkes, men at man nok skulle lære mere om fermenteringsprocessen. Kim prøvede igen, denne gang trykkede han 1. valgmulighed gennem hele processen, det kom der en aldeles udrikkelig vin ud af, anbefalingen lød på at kontakte nærmeste læge hvis man drak af det. Sidste gang vi prøvede lykkedes det at få produceret en sølvmedalje vin, så lidt fik vi da lært. I cafeen var det muligt at købe sig til vinsmagning. Anne smagte 3 rødvine og 1 hvid. Bagefter gik vi ud i parken der også var en del af den Botaniske have og så de forskellige vinstokke.
Vi havde tænkt os endnu et museumsbesøg men var blevet sultne. Vi endte i gågaden, hvor det var en masse små spisesteder mellem butikker og stormagasiner. Det er nu lidt underligt at gå i sommertøj og kikke på juleudstillinger og plastik juletræer. De kan købes færdig pyntet i op til 2½ m højde.
Da vi havde fået nok af butikker og julepynt, traskede vi op i den nordlige del af Adelaide, Anne havde læst at der skulle være nogle fine gamle huse. Kim troede, det var små ”Dragør” huse vi skulle kikke efter, men det var altså flotte gamle engelskinspirerede huse/palæer. Vi fandt da også flere af dem før vi tog en bus tilbage til centrum, hvor sporvognen til Glenelg ventede.
I Glenelg valgte vi at spise aftensmad på en af de mange restauranter der ligger langs med hovedstrøget. Det var lækker mad og der var rigeligt, godt proppede gik vi hen til busstoppestedet, så vi kunne komme de sidste 5 km med bus tilbage til campingpladsen.
Nu var det også koldt, Annes sommerkjole blev skiftet ud med lange bukser og en trøje. Fik hilst på et par danskere mere der ligger et par campere væk fra os.
Da dagen begyndte, havde vi ingen ide om hvor vi skulle hen, dog skulle vi prøve at få uploaded den færdige dagbog + billeder for uge 45.
Under morgenmaden kom tanken om et besøg på Kangaroo Island op til overfladen. Vi fandt lidt information på campingpladsen og blev anbefalet at ringe og bestille færgebilletter, hvilket vi gjorde.
Derefter kørte vi til Glenelg for at finde den internetcafe vi havde observeret under vores sporvognsture. Vi fandt internetcafeen og fandt stedet yderst professionel. Medens Kim fiksede det med hjemmmeside fik Anne handlet ind. Bagefter gik vi på cafe og spiste lidt frokost. Det var meget informativt besøg på cafeen, tjeneren gav os en masse brochurer om Glenelg bydelen og anbefalede et besøg på museet i Town Hall. Museet havde en permanent udstillingen over udviklingen fra den spæde kolonistart og til vor tid. Det var et meget nyt museum og måden de udstillede tingene og leverede historien på var rigtig god. Endvidere var der en supprime fotoudstilling fra byområdet der gav inspiration til at se på motiver gennem kameraet på en ny måde.
Så kørte vi mod færgen ca. 85 km væk – var blevet varslet om at det nok tog 2 timer selvom afstanden var lille. Vi brugte 2½time for der var så meget smuk natur, at vi flere gange stoppede for at tage billeder.
1½ time før afgang kom vi til færgen. Det tog ret lang tid at pakke færgen og det var kun føreren der kørte ombord – bilernes passager skulle gå ombord. Det var Kim der kørte bilen ombord, så måtte Anne gå ombord
Da vi kom i land kørte vi lige hen til den nærmeste campingplads få hundrede metre fra færgen. Da vi havde stillet camperen gik vi en aftentur langs stranden før aftensmaden. Det skulle vise sig at være en både længere og koldere tur end forventet. Forenden af stranden på vej tilbage til campingpladsen, stødte vi på ”Penguin Centre”. Guiden fortalte, at der var åbent og at der inden for kort tid ville blive vist en video om pingviner, før en guidet pingvintur ved deres reder og huler, det måtte vi jo lige opleve. Da vi kom ud i pingvinterrænet så vi en del små pingvinkyllinger, der ventede på at forældrene skulle komme hjem med foder fra en dag på havet. Vi så også nogle af de voksne komme op af vandet og pudse hinandens fjer, før vi gik tilbage til campingpladsen for at spise meget sent aftensmad.
Vi har aftalt, at stå meget tidligt på i morgen for at se om vi er heldige at se pingvinerne gå tilbage til havet.
Vi havde sat vækkeuret til 4.45. men det var meget svært at vågne, så den blev 5.15 inden vi kom op. Tog hurtigt en masse lag på lag tøj på og gik ned på stranden for at se, om vi var heldige at se pingvinerne marchere til havs. Vi ventede og ventede, men der kom ingen pingviner – imedens kom der flotte farver på himlen. Kim så en enkelt pingvin stikke hovedet ud fra en nest, men det kom hurtigt ind igen da der var en del bier omkring åbningen.
Tilbage på campingpladsen fik vi spist morgenmad og fik et varmt bad. Fik set lidt på hvordan vi skulle disponere tiden på øen. Vi startede med at køre mod Seal Bay. Der skulle være asfalteret vej derned, men Kim var kortholder og Anne ratholder, så vi endte på en rød vej der på et tidspunkt blev glat som en skøjte bane. Camperen kom i slinger og det var ikke muligt at få den på ret kurs ved at styre. Det endte med et hård tryk på bremsen, så camperen stoppede på tværs af vejen. Heldigvis kom der ingen modkørende på det tidspunkt. Nå, men det var da meget sjovt da det var overstået, så har vi også prøvet det. Som Kim sagde bagefter: Dette var ikke sket med en forhjulstrukket bil.
På Seal Bay kan man se sæler, deraf navnet. Vi betalte for den guidede strandtur for at komme så tæt på sælerne som muligt. De fleste af de voksne sæler lå og sov på stranden, enkelte kom glidende (surfende) ned fra klitterne får at blive afkølet i vandet. De voksne sæler tager på fisketur i ca. 3 døgn for at skaffe sig føde, hvorefter de kommer retur til kolonien for at hvile ud de næste 3 døgn. Medens de voksne er på fisketur, er ungerne ladt alene på stranden. Ungerne bliver diget indtil de er ca. 6 måneder, derefter bliver de taget med på fisketur for at lære at jage, dette foregår dog kun en enkelt dag ad gangen i starten. Når ungerne er ca. 12 måneder har de lært at klare sig selv.
Det næste vi så var Kelly Hill Cave. En meget gammel kalkstensule, som ikke arbejder mere. D.v.s. at der ikke længere sker forandringer i hulen. Det var en guidet tur, hvor vi fik lidt forskelligt af vide om kalksten og hvad de forskellige formationer hedder. Men hulen i Western Australien er stadig den smukkeste vi har set, lyssætningen var også bedre der. Vi kom i snak med et Australsk par fra Sydney og fik en invitation til at besøge dem når vi når dertil, hvilket vi ser meget frem til.
På færgen havde Anne forhørt sig om hvor på øen der var størst mulighed for at se koalabjørne. Det var på en allé på en privat grund. Der var en beskeden entre for at gå en tur op og ned af alleen så længe man havde lyst. Alleen var som en ret vinkel, først tog vi den ene ende af alleen, der fik vi øje på 4 flotte ”bamser” højt oppe i hver sit træ, den ene havde en unge. Så gik vi over til den anden ende af alleen og begyndte at kikke her. Her var 8-10 stykker. man får næsten ondt i nakken af at kikke efter koalaerne for de sidder højt oppe i træerne, men efterhånden havde vi luret hvordan de havde placeret sig i træerne. Medens vi talte med nogle af de andre ”koalajægere” lød der et bump, vi gik efter lyden og fandt den mest bedårende lille koalababy liggende på jorden. Moderen sad og sov 8-10 m oppe i træet. Da ungen vågnede begyndte den at kalde på sin mor, Kim var ca. en meter fra ungen, for at fotografere den. Ungen troede at Kim var moderen og begyndte at kravle hastigt hen mod ham, da han løb sin vej begyndte den at kravle op i det nærmeste træ, medens den fortsat kaldte på moderen. Hun vågnede og kravlede ned efter ungen, som kravlede op på mors ryg før opstigningen i træet. Vi var selvfølge tilskuer under hele redningsaktionen, som også blev fotograferet.
Vi havde bestemt os for at buskcampe i øens største nationalpark og kørte til visitor centeret for få lidt mere information om nationalparken. Derefter kørte vi ud til nogle meget flotte klipper, der var helt skulpturelt formet af vejr og vind. Senere kørte vi ud til parkens sydspids for at se en åben hule Admiral Arts. Her var der en anden sælart, der lignede søløver. Mætte af alle de fantastiske oplevelser begyndte vi at køre mod buskcampen Snake Lagune. På vejen fik vi en meget flot solnedgang at se, anderledes end de mange andre vi har set, fordi der var dannet en del skyer som solen skinnede ned igennem.
Vi troede, at vi havde nået dagens kvote af oplevelser, men nej på de sidste 8 km til Snake Lagune så vi i skumringens mørke endnu flere dye - et par kæmpepindsvin, en possum, en leguan og 3 store kænguru som stod midt på vejen. Vi standsede og ventede på at de blev færdige med deres ”møde” før vi kørte videre.
Aftensmaden i dag bestod af et stykke flute med ost og flute med smør og så var det på hovedet i seng.
Efter en trucker vask og morgenmad gik vi en dejlig tur ud til havet langs med Rocky River. Da vi nåede det sted hvor floden gik ud i havet begyndte skyerne at trække sig sammen og det blæste op – ja, så var det slut med korte bukser for i dag. Gåturen frem og tilbage til parkeringspladsen var i øvrigt meget smuk
Da det var ved at blive frokosttid kørte vi hen til visitorcenteret og fik lidt godt at spise i cafeen. Bagefter gik vi lidt rundt og kikkede på udstillingen i centeret.
Eftermiddagen blev brugt til at køre mod færgen ad den vej der lå på den nordlige side af øen. Vi kørte ind til Kingscote den største by på øen, men der så temmelig lukket ud. Vi så et par pelikaner på stranden der så noget forblæste ud inden vi fortsatte mod færgen.
Stoppede et par få steder mere bl.a. Prospect Hil hvor der var en fin udsigt, men det blæste pænt meget.
Vinden lagde sig dog noget før vi skulle sejle. Vores Camper blev udpeget til at bakke ombord. Anne var glad for at hun ikke var fører af bilen på det tidspunkt, men Kim klarede opgaven i fin stil selvom der var yderst begrænset plads.
Da vi kom i land var det buldermørkt, vi glippede campingpladsen tæt ved færgen og fortsatte til byen Victor Harbor, hvor vi fandt en campingplads hvor vi slog os ned for natten.
Om to dage skal vi sejle til Tasmanien – det vil sige at vi sandsynligvis kan være i Melbourne mandag eftermiddag. Anne ringede og lavede en aftale med familien Holmgaard om at vi kom sent mandag eftermiddag.
Vi kørte gennem nogle små meget hyggelige byer som vi formodentlig vender tilbage til hvis vi kommer til denne del af landet en anden gang. På et tidspunkt så Anne en kæmpefåreflok komme ned af den skrå mark med vejen. Det var fantastisk at se så mange får bevæge sig i samme retning på samme tid – desværre fik vi ikke gang i fotografiapparatet, så det må blive memmory in the hart. Det var et meget smukt bakket landskab vi kørte i gennem. På et tidspunkt kørte vi ind i et vindistrikt, vi har ikke ført set så mange vinmarker. Vi var endda så tæt på at vi kunne se vinstokke i forskellige aldre fra små ny planter til tykke gamle krogede vinstokke, nogle med meget små vindrueklaser og noget der lignede blomster.
Vi passerede også flere mindre Pink søer, hvor vi stoppede og tog billeder. Kim er også lidt fascineret af deres markvandingsanlæg, så det blev der også taget lidt billeder af
Myrray River blev krydset med en kapelfærge hvor der højst var plads til 10 personbiler – en hyggelig lille tur der tog ca. 10-15 minutter.
På den anden side af Myrra River skiftede landskabet fra kuperet til fladt landbrugsland, lidt monotont at se på, så vi skiftes der til at tage en lur på passagersædet. Frokosten bestod at en paneret fisk og seafoodsalat med lækker bager bagt brød med birkes købt på en landevejskro der havde en mega hummer siddende uden for kroen.
Sidst på eftermiddagen nåede vi Mount Gampier. Byens Attraktion var en sø oppe i en udbrændt vulkan. Det specielle ved søen var at den i november skifter farve fra grå til en klar blå farve. Vi var heldige, for farven var skiftet til blå, en meget flot blå farve. Søen forbliver nu blå indtil marts/april hvor den atter bliver grå vinteren over
Kort efter Mount Gampier kørte vi ind i Staten Victoria, målet var at komme så tæt på Great Ocean Road som muligt. I Port Fairy fandt vi en Big 4 campingplads som er ikke er særlig stor, men meget hyggelig.
Aftensmaden blev ryd op i køleskabet og se hvad der kommer ud af det. Det endte op med BBQ kyllingefilet med hjemmelavet tomatsovs, dertil lidt af det lækre bagerbrød.