Der var forsat Hot Hot og fugtigt udendørs i Darwin – I shopping centre og museum er der aircondition. Vi har badet meget i ferskvandspool, set vandfald og været meget tæt på nysgerrige kænguruer. Endvidere har vi været på krokodillejagt by night. En erfaring rigere, det ta’r tid at købe kunst - Ugen sluttede med en ny tone i camperen
Formiddagen gik dels i poolen og dels ved computeren, så den sidste del af dagbogen kunne blive ajourført
Sidst på formiddagen kørte vi igen ud til Museum and Art Gallery of the NT. Vi var der 2-3 timer og kikkede på en særudstilling af nyere aboriginal kunst; både oliemalerier, akvareller, keramik m.v., men også mere traditionel aboriginal kunst malet på bl.a. bark var med på udstillingen, som skal på vandre tur rundt i AUS til næste år. Vi fik set mere på den Zoologiske udstilling og sluttede med udstillingen om Darwin før og efter orkanen Tracy.
Museum and Art Gallery of the NT er et flot moderne museum beliggende i næsten Louisiana lignende omgivelser, altså en flot park med udsigt ud over Fanny Bay.
Om eftermiddagen daskede vi lidt rundt I Darwin city, fik lavet en ny CD uden fejl af nogle foto taget med det nye spejlreflekskamera. Kørte ned til havnen for at se nærmere på en restaurant vi havde set i går
Vi skulle også lige nå et sidste Britz besøg for at checke om der var noget nyt om vores badetøj – og sørme ja – det var lige kommet til byen et par timer før vi arriverede. Puh! Ha! hvilken lettelse, så behøver vi ikke at tænke mere over det.
Kørte ind til centrum igen, Anne fik købt nogle postkort og en bog ”Tales of my Grandmother’s Dreamtime”, som indeholder autentiske aboriginal fabler.
Vi fik lækker aftensmad på The Jetty, den buffet restaurant vi havde kikket ud tidligere i dag. Der var meget at vælge imellem, udover buffet’en delte vi en hummer – Kim fik limonade og Anne champagne, bare så lækkert. Vi sad på restaurantens terrasse og så solen gå ned over Darwin, da det var skyet var solnedgangen meget anderledes end dagen før.
Da vi havde spiste var det blevet temmelig mørkt, men vi ville overnatte på en campingplads ca. 23 km uden for Darwin. Vi kørte ud af Stuart Highway og pludselig kunne vi høre brandbiler, længere fremme kørte de ind på HWY’en foran os. Et par km længere fremme så vi en bushbrand, det var nok dertil brandbilerne var kørt. Selvom det ikke er rart med bushbrand, var flammerne mod den mørke himmel dog et meget smukt syn, som vi fik med på vejen.
Det var lidt svært at finde campingpladsen, med det lykkedes til sidst. Det var rart, at vi godt måtte benytte poolen før vi gik i seng. Der var også spa-pool, vandet var for øvrigt temmelig lunt
Tog lige en dukkert i poolen før morgenmaden, Aah! Næste stop blev Didgeridoo Hut, hvor vi lige stoppede for at kikke på kunst og didgeridoo. Det endte med at Kim købte en flot lakeret didgeridoo med en meget enkel udsmykning
Herefter kørte vi mod Berry Springs. Berry Springs er en nationalpark hvor der er flere pool som man kan bade i. Vi havde hørt at der tillige skulle være meget smukt og det var rigtigt. Vi svømmede i det lune vand, hvor grønne planter hang ned over bredden, meget, meget smukt
Men man bliver sulten og i cafeen som lignede et ishus (det var det også), kunne man købe hotdogs. Ikke som dem ved pølsevognene der derhjemme, men tæt på (indeholdt tomatketchup og rå løg) - de smagte godt. En is måtte vi jo også have der kan nemlig godt være langt mellem ”ishusene”.
Hen på eftermiddagen kørte vi ad en grusvej til Lichtfield NP. På vejen så vi en masse termitbo placeret tæt ved hinanden, det næsten lignede en kirkegård med kæmpe gravsten. Termitboene var byget af termiske termitter. Kim har læst, at de altid vender mod Nord og Syd. Vi checkede lige med kompasset og det var sørme rigtigt.
Inde i Lichtfield NP var målet Wangi Falls, der var et camping areal i nærheden, hvor vi slog os ned. Før dagen var omme skulle vi selvfølgelig i poolen ved foden af vandfaldet. Vi så en camper magen til vores og kom i snak med dem der havde lejet den. Det var et par fra Holland, Johan og Evelien, som lige var kommet til Australien efter at havde været i Indonesien. De fortalt om et andet vandfald i parken som var værd at se og bade, så der kører vi til i morgen.
Selvfølgelig startede dagen med en tur i poolen før morgenmaden, fik hilst på Johan og Evelien igen og ønsket god tur. Camperen blev pakket sammen og vi kørte hen til første attraktion, Tolmer Falls. Der kunne man ikke bade, men gåturen i området var meget smuk, der var planter der var meget anderledes end hvad vi tidligere havde set og nogle af klippeformationerne lignede ruiner.
Vi kørte videre til Buley Rockhole, som er en serie af små pools man kan bade i. Der var temmelig mange i poolene, og vi så frem til Florence Falls som Johan og Evelien havde fortalt os om i går.
Henne ved parkeringspladsen til Florance Falls fandt vi ud af at der var lidt længere til vandfaldet og poolen end forventet. Vi pakkede den lille rygsæk og traskede derud af. Poolen lå i bunden af kløften, der var lavet en meget flot sti hen til en trappe, der gik ned til bunden af kløften. Poolen var ikke så stor som den ved Wangi Falls, til gengæld var der to vandfald større.
Den sidste attraktion vi skulle se i Litchfield var Magnetic Termite Mounds – det var lidt af en skuffelse for disse teramitbo var ikke nær så flotte som dem vi så i går og vi kunne ikke gå rundt om dem. Men der var nogle fine skilte som Kim kunne fotografere, og som fortalte om termitterne.
Målet for i dag er Edith Falls i den nordvestlige ende af Nitmiluk NP. Men inden vi kom der så vi flere ting på vejen. Anne fandt ud af at der på kortet skulle være et vandfald på den gamle Stuart Highway. Vi fandt p-pladsen, men området så meget tilgroet ud, vi mødte et par tyskere der havde opgivet, så vi ville ikke bruge mere tid på det. Så kørte vi mod Douglas River, vi havde læst at der skulle være nogle varme kilder. Det sidste stykke vej foregik på unsealed road (rød grusvej), og vi skulle også forcere en pæn stor vandpyt, men vores lille camper klarede det i fin stil. Ude ved Douglas Hot Springs i Tjuwaliyn NP, så Kim et nyt skilt ”Caution! Hot Water & Quicksand” og sandelig vandet i pytten kogte, det boblede lystigt som i en gryde.
Ad en sti gik vi ned til floden for at mærke om vandet også var varmt i floden og sandelig om ikke også der var varmt vand i floden. Anne prøvede med den ene hånd og gættede på at vandet var ca. 50-60º C. Længere nede af floden var vandet lidt koldere, vi fandt forklaringen, der var en kold sideflod der løb ind og blandede sig med det varme vand. Kim syntes det var ret smart, varmt vand til venstre og koldt vand til højre akkurat ligesom i vandhanerne.
Omgivelserne omkring Doglas River var meget flot, det var muligt at bushcampe, men vi ville helle køre til Edith Falls. Men der var langt endnu og vi var tæt på solnedgangen, den så vi fra camperen på vej ud af Tjuwaliyn NP. På vej ud af parken krydsede en vandbøffelfamilie vejen; far, mor og 2 kalve
Tilbage på Stuard hwy gik det mod Edith Falls, der manglede 130 km og det var ved at være mørkt. Vi besluttede at finde en campingplads i Pine Creak, men fandt ikke byen særlig spændende, så vi valgte at køre resten af vejen i mørke til Edith Falls. Da vi nåede frem lykkedes det os at snige os hen til en fin plads for natten. En lille velkomstkomite af små kænguruer sad på græsplænen tæt ved hvor vi camperede, men vi skulle ikke gå for tæt hen til dem, så hoppede de væk.
Tidligt op – her er meget varmt allerede ved 8-9 tiden. Ca. 8.30 er vi på vej på vores gåtur, først hen og se til den store pool hvor Edith Falls løber i – derefter gik vi videre til the upper pools, en gåtur op ad på 1½ km. Først på turen puslede det lige bag Kim, han vendte sig om og lige bag ham på stien stod en lille fin kænguru hun. Kim prøvede at klappe hende inden hun hoppede væk, men hun var alligevel nysgerrig nok til at komme hen til Anne, der sad på hug. Kænguruen snusede lige så forsigtigt til Annes fingre før hun hoppede videre. Beriget med denne oplevelse traskede vi videre og nåede til sidst de øvre pools – her er meget flot og selvfølgelig skulle vi bade. Vi plaskede rundt meget længe og kravlede også lidt rundt på klipperne. Vi fandt et sjovt rundt hul med sten som vand og sten havde slebet runde.
Tilbage til P-pladsen fik vi lidt at spise og drikke ved kiosken. Sår var det tid for en sidste dukkert inden det gik mod Katherine.
På turist kontoret har vi bestilt en sejltur i Katherine Gorge til i morgen, hvorefter vi kørte over til The didge cafe, hvor vi var for en uge siden. Vi fik lov til at arbejde på hjemmeside før den skulle uploades, det er rart at side inde i aircondition, når varmen hamrer løs udenfor. Vi blev her næsten 3 timer for der var igen noget der drillede Kim, da han skulle oploade. Imedens gik solen ned – vi fik handlet i en fart og kørte ud til Katherine Gorge, det sidste stykke vej i mørke. På vejen så vi et par kænguruer der krydsede vejen.
Det lykkedes alle i buldermørke at finde en plads og parkere camperen på en af campingpladsens strømpladser.
Medens Anne gik i krig med dagbogen på computeren, lykkedes det til sidst for Kim at lave aftensmad. Vi havde glædet os til fisk stegt på BBQ, men den virkede ikke og så måtte den steges inden for i camperen på en pande. Det smagte godt, men var ikke lige det vi havde sat os op til.
Mætte og trætte, tog vi et forfriskende brusebad før vi gik i seng med en blæser kørende, for at få cirkuleret den meget varme luft.
Her er for resten mange kænguruer der er voldsomt nysgerrige
Vi vågnede lidt tunge i hovederne, det har været varmt i nat og vi har holdt dørene lukket p.g.a. de mange insekter der havde lyst til at besøge os.
Vores bådtur varede 4 timer (kl. 9-13), det har været en meget flot oplevelse hvor vi sejlede i 3 af de 13 gorges (kløfter) som Katherine river løber igennem. For at komme gorge til gorge måtte vi ud af båden gå et stykke over klipper og over i en anden båd. Det gjorde vi et par gange og selvfølgelig også på tilbagevejen.
Langs klipperne på det første stykke vi gik, var der aboriginal art malet på klippevæggene, vores guide fortalte lidt om hvordan han fortolkede de fabler som tegningerne viste. Under hele turen fik vi med passende mellemrum fortalt hvad vi så og hvad der var vigtige steder for den klan af aboriginals der ejer og bor her omkring.
I den sidste time af vores tur kunne vi bade, båden lagde til på en af de små sandstrande der er langs klippekysten i gorgerne. Sædvanligvis er de forbeholdt ferskvandskrokodillerne, men denne strand benytter turbådende. Vores guide havde taget frugtkage, småkager, saft og appelsiner der lå på is med til os der var på turen. Tidligere på turen fik vi vinket til Johan og Evelien der havde taget en kanotur i gorgene, dem så vi igen. De padlede hen til vores turbåd så vi kunne snakke lidt sammen. Vores guide langede et par dejlig kolde appelsiner ned i kanoen, hvilket de blev meget glade for. Vi satte hinanden stævne i visitorcentret. Her var dejligt køligt, vi fik en god frokost og havde det hyggeligt sammen inden vi skiltes igen – måske ser vi de søde hollændere igen ved Ukura NP, for der er de også på vej til.
Eftermiddagen foregik i skygge på campingpladsen, Anne skrev dagbog og Kim mødte nye mennesker der inviterede os på krokodille ”jagt” efter mørkets frembrud.
Vi har set mange flotte solnedgange, men en over Katherine Gorge ville vi også gerne opleve, så vi pakkende den lille rygsæk og gik en tur op på en klippeknold og nød solens sidste stråler.
Tilbage på campingpladsen fik vi lidt hurtig aftensmad inden vi skulle på krokodillejagt. Bevæbnet med et par kraftige lygter, var vi 5 multietniske personer der drog af sted (1 sydafrikaner, 1 sweitzer, 1 Aussie, Nick (oprindelig bulgarer, også kaldet Crocodile Dundie) og os 2 fra Danmark) - ned til Katherine River hvor vi lyste med lygterne ud over og ned i det mørke vand. Nick var sikker på at der var masser af krokodiller i floden – Krokodillers øjne skulle efter sigende lyse rødt når de reflekterer lyset fra lygter, men desværre – endnu engang blev vi snydt – No crocs!
Ufattelig som tiden går stærkt i morgen slutter vores 8. uge her ude og kalenderen siger 1. november.
Her til formiddag har Kim fundet billeder til hjemmesiden for uge 43, Anne har skrevet dagbog og vi har selvfølgelig også været nede ved Katherine River og få en morgen svømmetur.
Ved 1-tiden kørte vi ind mod Katherine for at loade billeder op på hjemmesiden. På vej dertil så vi for første gang kameler hernede - hele 3 stk. Camperen blev parkeret for selvfølgelig skulle de fotograferes
Det var selvfølgelig på The Didj Shop Internet Cafe, som vi besøgte for 3. gang. Foruden internetadgang kan man købe kaffe, the, icecoffee, kage, sandwich m.v. Vi fik et par lækre sandwich – Anne skulle også lige have en sidste hjemmelavet icecoffee.
The Didj cafe er endvidere galleri for aboriginal kunst. Anne ville gerne købe en skildpadde malet på et klippestykke. Før kunstværket skiftede ejer insisterede indehaveren Glen, der er aboriginal, på at vi skulle lære om aboriginalkultur i den korte version. En utrolig intens og meget belærende oplevelse, som specielt Anne altid vil mindes, når hun ser på det fine kunstværk
Vi havde planlagt at vi skulle fortsætte sydpå i dag, men pludselig var klokken blevet rigtig mange. For at undgå at køre frem til næste campingplads i mørke tog vi en ny beslutning. Vi kørte til den campingplads i Katherine som vi sov på for 1½ uge siden.
Fremme på campingpladsen blev det på med badetøjet og ned i poolen, her fik vi os en hyggelig snak i spapoolen med en herre fra Taiwan
Aftensmaden blev lavet på BBQ og bestod af kylling, bacon, kartoffelskiver og grønne asparges – Uhm!
Lige en hurtig tur i poolen før morgenmaden. Anne havde fået lidt problemer med maven i løbet af natten, så hun gik lidt stille omkring.
Vi havde en lang kørselsdag foran os med et enkelt stop ved Bittersprings og Thermal Pool ved byen Mataranka. Dagens målet var Tennant Creek.
Efter ca. 110 km nåede vi Mararenka og fandt BitterSprings. Vi havde hørt der var meget smukt. Det er det nok også før der bliver så varmt og tørt som nu ca. 40 º. Der lugtede lidt råddent, men vandet var meget fint klart. Kim måtte lige i vandet. Anne følte ikke lidt for det. Tilbage til bilen og over til Thermal pool, vi kikkede på hinanden og mente, at det nok var dette sted folk havde talt så rosende om. For her var smuk regnskov og røde flagermus, men vi gav os ikke tid til at bade, for vi havde stadig mange km foran os. Dog fik vi ved poolen talt med et Aussiepar vi havde mødt tidligere i Katherine Gorge, medens Anne fik svalet ben og fødder i det lune klare vand.
På vejen skulle vi tanke og fik os samtidig lidt mad på Dumarra Roadhouse før vi igen skulle på lande vejen. Kim kørte en del af vejen, medens Anne forsøgte at læse lidt i rejsebøger og diverse brochurer. Landskabet var lidt ensformigt og ÅH! så gabende kedeligt. Da solen var på vej ned gjorde vi et stop for at fotografere, her var begyndt ske lidt med landskabet. Da Kim kom ud af bilen var det pludseligt dejligt køligt, vi skønnede det til ca. 30º, så måtte Anne også lige ud og strække ben før vi kørte videre.
Mørket faldt på og vi fortsatte, for at nå dagens mål. På dette vej stykke er det ikke så meget kænguru der skal passes på, men kvæg der passerer vejen. Vi måtte da også stoppe for et par køer der stod på vejen foran os.
Ved Tre Ways Roadhouse stoppede vi for at tanke, vi så der var campingplads og besluttede at overnatte her, der var kun kort vej til dagens mål, manglede kun 25 km. Vi nåede at køre 673 km i dag - Anne er nu helt frisk igen.
På Tree Ways Roadhouse fik vi købt en nyt musikbånd til camperen med den engelske gruppe Bucks Fizz, så nu behøver vi ikke hele tiden at høre på country musik. Radioen er der nemlig meget sjældent signal til.
Tilbage til dagbog Til uge 43 Til uge 45