Så er der dømt badeferie, hver dag en pooldag. Ugen startede med at tiden gik hurtigere end sædvanligt, vi passerede et checkpoint og en skilteskov uden problemer - Fordi vi skulle den anden vej. Masser af natur og noget af det kryb der følger med, og selvfølgelig kulturoplevelser før vi endte i byen.
I dag var vi endnu tidligere oppe kl. 4 – Vi ville se solopgangen over Lake Argyle. Vi så den meget spæde farvning af himlen, men solen lod sig vente. Vi kørte derfor ned til båd/bade stedet og fik morgenbadet her, det var bare skønt, Vandet er noget af det klareste rene vand vi nogensinde har badet i – drikkes kan det også og det var dejligt varmt.
Efter morgenmaden gik turen mod grænsen til Northern Territory. Her er ikke grænsekontrol som sådan, men alle biler der kommer fra Northern Territoty og til Western Australia skal igennem et check for planter og landbrugsprodukter. Western Australia er meget strikse på dette område, hvilket vi også mærkede i lufthavnen da vi landede i Perth
Grunden til vi stoppede ved grænsen var alle de herlige skilte som Kim lige måtte fotografere. Da vi passerede grænsen var klokken blevet mange, + 1½ time, så der skulle lige stilles ure.
Selve turen til Katherine var ren kørsel, vi stoppede i Timper Creak for at tanke. Få steder stoppede vi for lige at nyde udsigten til Vicoria River. Vi forventede at spise frokost med udsigt til Victoria River, men her er ingen rastepladser, det endte med et hurtigt stop på en rasteplads med lidt skygge ca. 100 km før Katherine.
I Katherine kørte vi direkte til turistkontoret og fik samlet lidt information, også en gåtur rundt i den stegende hede. I en af forretningerne fik Kim købt rigtige Aussie støvler, for nu kunne de gamle ecco sko ikke mere de er faldet fuldstændig fra hinanden. I forretningen havde de også hatteæsker til Akubra hatte (sådan en som Kim købte i Fremanthle). En hatteæske måtte vi simpelthen eje inden Kims hat får flere buler end de 3 fra fabrikken.
Derefter ud til den campingplads vi havde udset os, som ligger i udkanten af byen. Efter lidt at drikke – var det tid til afkøler i poolen, før der skulle produceres aftensmad, selvfølgelig tilberedt på Aussie BBQ
Endnu engang tidligt op. Der er så stille og helt specielt lys medens solen står op – Anne får skrevet dagbog, Kim får kikket lidt i rejsebøger og brochurer. Klokken er nu blevet 8 her er stadig køligt (under 30º), solen har endnu ikke fået magt, men nu er myrerne desværre vågnet, de kravler undt på benene og op på bordet hen over computeren – i baggrunden hører vi fuglene og en enkelt kvækkende frø
Kim er ved at stege bacon og æg på BBQ – Uhm! morgenmad er ikke det værste efter at have været vågen 2-3 timer. Senere tager vi ind til Katherine og provianterer før vi drager mod nye eventyr nordpå
I Katherine lykkedes det også at finde en internetcafe hvor vi kunne oploade dagbog og billeder for uge 41. The Didj Shop Internet Cafe er som beskrevet i navnet en kombineret forretning hvor man kan købe Didgeridoo og få undervisning i brug af samme, så er der 5-6 PC’er med internet adgang , mulighed for tilkobling af folks egne bærbare PC, samt cafe hvor der bl.a. kunne købes dejlige kolde drikke. Vi var der et par timer, for at arbejde på hjemmesiden, det var så dejligt at sidde inde i ”kulden” meden solen stegte allermest udenfor.
Sidst på eftermiddagen kørte vi mod Kakadu NP, vejen hertil er temmelig kedelig, så det er ikke blevet til så mange foto i dag. Det er nu sidst i den tørre periode heroppe nordpå, det kan man se på skyerne, der kommer flere og flere fordi der bygges op til den store periode med monsunregn. Det er blevet os fortalt, at der måske kan komme lidt regn inden for de næste uger som en del af denne opbygningsfase. Alle disse skyformationer er utrolig flotte, så det kikker vi på i stedet nu når landskabet er så gabende kedeligt.
Kort før solnedgang nåede vi Kakadu NP og blev anbefalet at køre til Gunlom Caping Area for det var tættest på indgangen – faktisk var det også der vi i vores Campingbog havde håbet at nå til. På vej ned til campingområdet fulgte vi solnedgangen mellem træerne, det var bare flot.
Vi havde set der skulle betales for overnatning på denne plads så vi var meget spændt på faciliteterne. Vi blev meget positivt overrasket, prisen var lav kun $10.80 – normalt betaler vi det dobbelte på almindelige campingpladser, for en strømplads. Toilet og bade muligheder var også en positiv overraskelse. Og oven i fik vi en hyggesnak med opsynsmanden der cyklede rundt og modtog betaling, samt snakkede lidt med gæsterne.
Vi var meget spændte på omgivelserne, det var jo næsten mørkt da vi kom i går, så efter morgenmaden skulle vi op opdagelse. Selvfølgelig er man tidlig oppe ude i naturen, hvor man er nødt til at udnytte de lyse ”kølige” morgentimer før solen får for meget magt.
Vores første tur gik til en billabong (et vandhul), derefter videre til South Alligator River og retur i alt ca. 3 km. Formålet var at se krokodiller nede ved/i floden, men dem fik vi ikke set nogen af, de gemmer sig utrolig godt. Til gengæld fik vi set lidt forskellige fugle og kænguruer ved billabongen.
Tilbage ved camperen blev vandflaskerne fyldt op før turen gik over mod Gunlom plunge pool. Vi gik ned for at se på poolen som så dejlig indbydende ud, der var et mindre vandfald ned i polen som kom højt oppefra. Vi ville gerne op mod vandfladet for at nyde udsigten før badet, så bevæbnet med fyldte vandflasker startede vi opstigningen af en smal klippesti – overrasket blev vi da vi nåede op, for heroppe på toppen var der flere små pools hen mod vandfaldet, hvor der var nogle der badede. Vores badetøj lå i camperen! Badetøj eller ej i vandet skulle vi så i polen kom vi i undertøj – herligt – da de andre var begyndt deres nedstigning havde vi hele området for os selv. Solen var kommet godt op så vi var næste tørre da vi tog tøj på og begyndte at klatre ned igen.
Næste stop blev Warradjan Aboriginal Cultural Centre – det første vi gjorde var at købe is, så vi kunne blive køle af indvendig. Derefter gik vi på opdagelse i museet, hvor vi blev en lille smule klogere på aboriginal kulturen – meget interessant og dejlig temperatur.
Fra museet var der ikke så langt til Yellow Water, som viste sig at være et vådområde hvor mange forskellige dyr kunne observeres. Vi så stadig ingen krokodiller, men en vandbøffel forskellige fugle bl.a. pelikaner og lidt kvæg.
Herefter kørte vi mod Muirella Park hvor vi skulle campere for natten. Vi fandt en herlig plet og kunne konstatere at faciliteterne på denne camp var lige så fine som den foregående. Ved solnedgang kom opsynsfolkene rundt og opkrævede overnatningsgebyr – Det var et par fra Melbourne som havde taget dette job for at komme lidt væk fra det kolde syd i vintertiden – deres kontrakt udløb snart og så skulle de hjem til Melburne igen. Da vi fortalte, at vi måske tager til Tasmania når vi kommer sydpå udbrød de – Åh! Tasmania der er så dejligt, det må I simpelthen bare besøge.
I dag skal vi se på Aboriginal Rock Art – Det siges at der i Kakadu NP er nogle af de flotteste og mest fascinerende klippemalerier. Der er tre steder i parken hvor de kan ses, vi håber vi kan nå alle tre i dag – afstandene er jo lidt store i Kakadu.
Første sted var Anbangbang Gallery – I dette område var der er der et par shelter hvor aboriginene søgte ly for vejr og vind. I shelterne er der malet på væggene. Der bliver malet på væggene af 3 årsager: religiøst oplysende, for bedre fangst på jagterne og for sjov. Nogle steder i Kakadu er der gratis rundvisninger hvor en ranger fortæller om det pågældende sted. Vi mødte Rachel, en utrolig sød pige der fortalte meget levende om den aboriginale kultur, her fik vi sat nogle af de ting på plads, vi ikke forstod på museet i går.
Rachel fortalte bl.a. i forbindelse med nogle af malerierne hvorledes den aboriginale familiestruktur er opbygget. Der er dels den biologiske, men mere vigtig en familiestruktur der bygger på en navngivningsstruktur, der også sikrer mod indavl. Det er altså ikke lige meget hvem man danner par med, hvem man taler med o.s.v. også en navngivning
Rachel fortalte endvidere, at der i den aboriginale kultur ikke er noget der hedder ”ejendom” alt er fælles eje. Det blev der givet et eksempel på. Når en aboriginal får løn for sit arbejde er det tradition for at denne deles med sin familie, her er der ikke blot tale om den nærmeste biologiske familie men hele ens navne familie i klanen. Så det er i mange tilfælde hændt at aboriginerne opgiver deres arbejde, fordi der ikke er nogen personlig gevinst. Det sker ofte at ”familien” kræver deres del af denne løn blot for at drikke den op. Det er derfor meget svært for aboriginerne der gerne vil leve på vestlig vis, at bryde ud af denne tusindårige kultur, for lønnen skal deles, bilen m.v. Vores kultur med at enhver ejer sit er en meget fjern tankegang for aboriginerne, hvilket medfører at flere aboriginere har oplevet tyverier og indbrud fra deres egen klan på baggrund at denne for os fremmede tankegang.
Det er heldigvis lykkedes for mange at skabe sig en vestlig levevis i pagt med de aboriginale leveregler. Rachel udtrykte, at det var lykkedes ret godt i Kakadu området – men at det rundt omkring i Australien er mange sørgelige tilfælde hvor dette ikke er lykkedes. Vi har selv set i mange byer vi har passeret, at aboriginer der er gået i druk hænger på gadehjørnerne. Dette får os til at tænke på Grønland og de problemer som vestlig levevis har skabt for grønlænderne.
Nå men tilbage til malerierne, de er meget flotte og fascinerende. Vi forsøger at tage billeder af dem men det er svært for der er brugt farver som går meget i pagt med klipperne, og tidens tand har også slidt på farverne.
Efter denne meget lærerige oplevelse tog vi videre til det andet sted for at se på flere klippemalerier. Herefter var vi blevet så varme at vi kørte til Bowali Visitor center her spiste vi lidt frokost under roterende vifter. Bagefter så vi udstillingen om naturen i Kakadu.
Så var det tid til at besøge swimmingpoolen i Jabiru – herligt med en svaler, selvom vandet er ved at være varmere end luften ca. 37º.
Vi sluttede dagen med at besøge Ubirr, her er de sidste klippemalerier. Vi så hovedparten og blev enige om at droppe de sidste, det var nemlig muligt at kravle op på en klippetop og se solnedgangen over et vådområde – og det var endnu en utrolig flot oplevelse. Denne del af parken lukker efter solnedgang, på vej ned til parkeringspladsen fulgte mindre flokke af gæs os på vej. På vej ned så vi også en lille klippekænguru, men det var blevet for mørkt til at tage billeder.
I bulder mørke kørte vi sammen med flere andre campere og biler ned til Merl Camping Area for at slå lejr for natten.
Under tilberedningen af aftensmaden, puslede det i krattet
- Når vi lyste efter lyden viste det sig at det være en Possum, der var nede
på jorden for at finde mad.
(en Possum er på størrelse med en kanin)
Tæt på Merl Camping Area er en kort gå tur gennem et regnskovsområde på ca. 1½ km, noget at turen var langs East Aligator River – mon vi ser krokodiller i dag
Vi pakkede vores gøjemøj og kørte over til Manngarre Walk. At gå i regnskoven var meget spændende, det var lidt som at gå i en kulisse, med lianer hængende i træerne og meget forskellige træer og planter. Palmerne havde torne langs stængler og blade. I toppen af de højeste træer var Batmændende (flagermusene) ved at gå til ro – men sikken en larm og ballade når en solstråle ramte dem, blev der skubbet til de andre så man kunne få en bedre plads. Pludselig puslede det i skovbunden, vi nåede lige at se en lille kænguru før den forsvandt væk i en fart. Langs floden spejdede vi ud over det lave vand og mudder så godt vi kunne – jo, var det mon en eller to krokodiller – Kim gik tilbage for at hente kikkerten, Anne observerede. Med kikkerten kunne vi se, at det blot var en sten og et stykke træ - Snydt igen! - Det var da godt vi fik set krokodiller i Wyndham krokodillefarm.
På vej ud af Kakadu NP kom vi til et vådområde mere, Mamukala hvor der skulle være godt at se store flokke af gæs her sidst på den tørre periode. Vi så nogle Magpie gæs (de ligner ikke vores gæs), to små kænguruer og et enkelt vildsvin.
Ude af parken på vej mod Darwin havde vi to stop mere det ene var for at se nogle meget flotte termitbo og andet stop ved Didgeridoo Hut, en forretning/center hvor aboriginske kunstnere laver didgeridoo og malerier. Vi tog et kik på kunstværkerne og så to aboriginere dybt koncenterede om deres malerier.
Så nåede vi endelig Darvin, ind til Britz for at hente badetøjet. Der var ikke noget badetøj – der blev ringet til Broome. Jo, badetøjet var stadig i Broome, manden på stationen havde ikke lige haft tid til at sende det videre. Så var det lige før ballonen revnede, for nu havde vi lige glædet os til at få det igen. Nå men vi må se om det er her på mandag – eller har vi aftalt at det skal sende til Sydney, så vi kan få det når vi afleverer bilen.
Ned på turistkontoret i centrum og spørge; hvor ligger nærmeste campingplads, hvor kan vi købe nyt badetøj?
Vi endte i et herligt stort center på størrelse med City 2 i Taastrup – her fik vi badetøj på udsalg, kølet kroppen i airkonditioneringen og Kim fik talt med Vodafon (Vi har lidt problemer med vores telefonregning, de vil forsøge at hjælpe os i Darwinafdelingen).
Sent fandt vi campingpladsen – men vi fik lov til at benytte poolen alligevel. Herligt, herligt – det nye badetøj fik sin debut.
Morgenen blev brugt tøjvask og lidt rengøring i vores lille hjem – derefter har vi rigtig været på Storbytur i dag, havde helt glemt hvor meget vi har savnet det siden vi forlod Fremantle og Perth for 4 uger siden. Københavnere med stort K, må vi erkende vi begge er.
Først daskede vi rundt i centrum - op og ned af gågaden (den er meget kort), kikkede på de få gamle huse der er her og den flotte kirke, der er blevet bygget sammen med ruinerne fra den gamle. Ved kirken fik vi en herlig snak med den dame der passer blomsterbedene omkring parken, hun kom fra Tasmanien og også hun havde et bankende hjerte for denne lille ø under australien. Da hun fandt ud af at vi kom fra Danmark, fik vi en lang historie om Mary (Donnalson), bl.a. at børnene på hendes gamle skole kalder hende Tante Mary.
Darwin har kun få gamle huse tilbage, en del blev skadet under 2. verdenskrig, da japanerne bombede byen. Men værst gik det juleaften 1974, da byen blev ramt af cyklonen Tracy, herefter lå næsten hele centrum i ruiner. Så hovedparten af denne bydel er bygget efter 1975 – husene er nu cyklonsikre, siges der.
Sidst på eftermiddagen kørte vi ud til storcentret igen, vi skulle høre om de på Vodafon havde fået styr på vores regning. Det havde de ikke endnu, med det blev der medens vi ventede. En sød og meget kvik ung pige Marianne, fik ringet til hovedkontor og fik opklaret hvad der foregik og hvordan vi kunne blive serviceret på en god måde.
Ja, så skulle vi lige tilbage til campingpladsen før det blev mørkt, og tage det tørre tøj ned af tørresnoren og pakke det i rygsækkene.
Så var det spisetid, i morges havde vi fået anbefalet en rigtig god fiskerestaurant Seafood on Cullen – den besøgte vi her til aften. Vi blev bestemt ikke skuffede, seafood bufet, blandet med lidt kylling, gris og okse – og meget forskelligt tilbehør, herefter kaffe, the, kage og is til dessert. Meget lækkert og til en rimelig pris hvor alt undtaget drikkevarer var inkluderet.
Morgenen og formiddagen blev for Annes vedkommende brugt til at skrive dagbog for det meste af ugen, det er nemlig kun når vi er på strømpladser at dette bliver prioriteret.
Kim læste turistbrochurer, var i ”svømmepølen” og fik vasket én maskinfuld tøj mere
Før vi tog på tur var vi begge i poolen, herligt, så fik vi talt med nogle af de andre beboere her på campingpladsen – vi er inde i en stime af tyskere – underligt nok møder vi ingen danskere, der burde ellers være en del heroppe.
Darwin er en hyggelig by syntes vi, men vi ville gerne se andet end forretninger, vi landede dog på et lille kræmmerlignende marked nord for centrum, hvor der bl.a. var opvisning fra den lokale musikskole, det var ikke alt der lød lige godt.
Darwin har nogle flotte strande som p.g.a. Jelly boxfish (kæmpe brandmænd) ikke kan benyttes, i stedet er der lavet saltvands pool/sø rundt omkring i byen, hvor man kan svømme. Vi kørte forbi en sådan sø ved East Point Reserve, et rekreativt område ved kysten nord for centrum. Ved Fanny Bay besøgte vi Fanny Bay Gaol, et nedlagt fængsel, der har været i brug indtil cyklonen Tracy smadrede det i 1974. Fængslet var meget lille i forhold til det vi så i Fremantle, det har været et mere åbent fængsel. Rundvisning var der ikke, men de er gode til at fortælle historien på skilte - en tankevækkende oplevelse.
Sidst på eftermiddagen lige før lukketid nåede vi Museum and Art Gallery of the NT – der er mange fine udstillinger, vi nåede at snuse til Aboriginal kunst og forskellige dyr ala vores Zoologiske museum, så vi fortætter i morgen – vi kan vist bruge en del timer her.
Vi sluttede med at køre til Port Darwin, byens havn, der skulle være et populært lille område med en masse små spisesteder og en god udsigt, det måtte vi selvfølgelig se lidt nærmere på. Det et første vi mødte da vi kom mod havnen var et kæmpe amerikansk hangarskib, samt et lidt mindre, så der var livlig trafik ved havnen.
Vi fandt det populære sted og fik set endnu en flot solnedgang – fik grillet Barramundi (en speciel fisk), chips og salat – det var lækkert.
Så tilbage til campingpladsen hvor vi nåede at komme i poolen før den skulle lukke, her fik vi snakket med et par norske piger, som også var på rundtur hernede. Det var vældigt hyggeligt at tale dansk med andre end os selv
Tilbage til dagbog Til uge 42 Til uge 44