Dette var ugen hvor camperen var til service, vi gik i Dinos fodspor. Senere var begejstringen så stor, at det var svært at få arme og ben ned til jorden. Er der Zebra i Australien? Det er svært at finde en ”Dille” selvom alle siger der er så mange. Ugen sluttede med r…. i vandskorpen imens solen forsvandt
Tidlig op, sidste portion tøj skulle vaskes og hænges op før vi skulle på værksted med camperen. Kl. 8.30 a.m. blev den afleveret, vi fik en lånebil imedens (en camper magen til vores egen, blot lidt ældre).
I China Town fik vi endelig hjemmesiden for uge 40 opdateret. Vi daskede lidt rundt i bydelen. Broome er en gammel perlefiskerby, man bør jo næsten ikke tage herfra uden at havde et minde med hjem. I de fleste af forretningerne var perlerne sat på rødguldøskner. Anne er mest til sølv, men denne kombination er ikke god til naturperler, da de ødelægges af de kemiske pudsemidler som sølv skal pudses med. Løsningen er hvidguld, men her er udvalget meget begrænset.
En af guldsmedene, der solgte smykker af eget design, tilbød at sætte en øsken af hvidguld på en perle efter eget valg. Tilbudet sagde vi ja til og valgte en flot elipseformet perle.
Camperen var sent færdig fra service, mekanikeren havde lige glemt at læse Kims spiseseddel for hvad der ønskes lavet, så den var på værksted 2 gange før vi kunne hente den - og så var den dag gået.
Anne havde glædet sig til solnedgangen – men den glippede vi. Solen var gået ned da vi endelig nåede til Cable Beach, Kim fik dog nogle flotte billeder alligevel.
I dinosaurernes fodspor – tidligt op, vækkeuret ringede kl. 5 – det rene tøj skulle pakkes i rygsækkende, camperen klargøres og vi tog et hurtigt morgenbad.
Kl. 6 var vi ved Gantheaume Point - Det var nævnt i turistbrochuren at man kan se dinofodspor her, men kun ved meget lav vandstand under ebbe. Der var oplyst, at der var tre steder hvor man kunne se dinofodspor. Hen til klipperne og kikke, turen ned til vandet krævede bedre fortøj – tilbage til camperen og skifte til vores støvler.
Her kom lige et par rangers og spurgte pænt og høfligt hvor vi havde overnattet, Kim havde heldigvis kvitteringen fra campingpladsen i nærheden, så de kunne se at vi ikke havde BushCampet ulovligt. Derefter blev vi ønsket god ferie og god dinojagt
Klipperne var utrolig glatte, vi kravlede yderst forsigtigt ned af klipperne. Der var nogle andre turister der kravlede derned med fodtøj, der for os lignede badetøfler – folk er åndsvage.
Nå men, vi ledte alle sammen efter de her fodspor. Lige pludselig stod den ene af de andre mænd på nogle streger i klippen og spurgte os: ”Tror I det er dem” – vi kikkede og mente ja, det måtte det være. Så skulle vi finde ud af om det var placering a-b-c vi havde fundet. Dette er dog stadig uvist, hvilket af de udpegede steder vi fandt, dog tror vi at det er A vi fandt, men B og C kunne vi ikke finde.
Da vi havde vadet rundt helt nede ved vandkanten 1½ time uden af finde flere dinofodspor, var det på tide at få morgenmad. Derefter skulle vi proviantere og så på landevejen så langt vi orkede. En længere pause blev dog holdt i Geikie Gorge NP – hvor vi spiste sen frokost. Bagefter gik vi en tur for at se hvordan der så ud. Der var meget smukt, men vi blev der kun kort, for det var ved at være sidst på eftermiddagen – og ikke så længe til solnedgang. Vi skulle bushcampe og havde besluttet at nå Marys pool. Det blev hurtigere mørkt end vi havde været vandt til de sidste par uger, men vi havde flyttet os godt ind i landet mod øst allerede.
Blev enige om at tage en bushcamp tidligere end forventet. På campen var vi helt alene, toiletterne var rædselsfulde og vi fornemmede at der ikke var træer, der kunne give os skygge i morgen tidlig.
Så besluttede vi at tage på landevejen igen i buldermørke ca. 80 km mere. Vi kørte meget forsigtigt, for vi ved at der kan ligge dyr på vejen som sover. Vi så da også en kænguru ligge på vejen, vi var sikre på den sov og nåede fint uden om den. Så kom der en hoppede over vejen, heldigvis uden at blive fanget af lygterne på camperen
Endelig fandt vi Marys pool, og da vi kunne se lys fra andre campere, følte vi os mere trykke. Fik sen aftensmad. Sad derefter og ventede på at månen skulle stå op før vi gik i seng
Nu kunne vi jo endelig se hvordan der så ud ved Mary river og Mary pool. Vi kunne konstatere, at de andre campere lå ved flodbredden. Vi talte med nogle af dem; en tysker der havde været på landevejen ca. 6 år her i Australien og et aussie par, der tog en længere tur på 4-6 mdr. på vejen
Ja, vand var der ikke så meget af i Mary River, der var en slat i bunden hvor der gik nogle køer. Vi gik en tur på den tørre flodbund før camperen blev pakket.
Så af sted – næste stop Halls Creek, der skulle fyldes brændstof på og vi kørte en runde i byen før vi kørte videre mod nord. Mange har sagt til os stop ikke i Halls Creek, blot ikke hvorfor.
Kimperly området det nordligste i WA skulle have tropisk klima, her ligger mange kvægfarme. Vi ser en del kvæg, som er utrolig magre - på flere af køerne kan man tælle ribbenene. På Marys Pool fortalte førnævnte tysker, at alle venter på regnen. Alt er meget tørt for der er ikke faldet særlig meget regn de senere år. Vejret skulle efter sigende ikke være så varmt for årstiden – vi syntes dog her er varmt nok ca. 37º C.
Han fortalte endvidere, at mange farmere aktivt må køre vand ud og fodre kvæget med foderblandinger, fordi de tørre blade som kvæget går og æder giver forstoppelse p,g,a, tørken – Der fik vi så forklaringen på de ultra magre køer.
P.g.a tørken er her heller ikke særligt frodigt, vi kan for godt forestille hvor flot her må være, hvis alt er i grønne farver i stedet for afsvedet gult, brunt og rødt
Vi er også kørt forbi skiltet til Bungle bungle i dag – Det måtte lige med i samlingen af skilte Kim fotograferer. Selve Bungle Bungle kan vi ikke selv kan køre ind til og må derfor finde på noget andet.
Vi er standset ved Tyrkey Creck, vi bor på roadhousets camping. Her er dyrt i forhold til faciliteterne, men her er svimming pool.
Før vi kom i vandet, skulle vi lige finde badetøjet – Men ak, det var væk. Kim ringende til Britz i Broome – Jo! De havde fundet en pose med badetøj i den bil vi havde lånt, medens vores egen camper var til service. Det blev aftalt, at Britz sender posen med badetøj til Darwin, som er deres næste kontor på vores vej. På jagt i rygsækkene, var der mon noget af vores tøj der for en periode kunne bruges til badetøj - Jo! Det var der. Vi brugte mindst en time i poolen før der skulle fabrikeres lidt aftensmad.
Vi har fundet løsningen på problemet med at se Bungle Bungle, vi har lige bestilt en helikoptertur til i morgen tidlig, det glæder vi os til
Ja! I dag skal vi flyve helikopter over Bungle Bungle. Kl. 7.45 a.m. var vi ved helikopterkontoret. Vi skulle have været 6 personer i 2 helikoptere, dog mødte det ene par ikke op og vi blev samlet i en helikopter – ærgerligt for vi sad lidt trangt. Kim fik et ydersæde. Anne et midtersæde, hvor man så fint, men hvorfra det var svært at tage billeder.
Turen varede 45 minutter fra vi lettede til vi landede. Det var en meget smuk tur og for første gang var Anne ked af, at vi ikke har lejet 4-hjulstrækker, for det er en nationalpark der er værd at se nærmere på.
Efter flyveturen kørte vi mod Wyndham, men endte dog i Kununurra allerede ved 2 tiden. Her var en skøn pool, som vi hoppede i. Derefter daskede vi ned til byen for at handle ind til aftensmaden.
Tilbage på campingpladsen lavede vi Aussie BBQ – Det er så herlig let at tilberede både kød kartofler og grønsager på en gang på BBQ’en, så er opvasken ikke er så stor. Vi producerer selv varmt vand, idet vandtanken ligger klods op og ned af udstødningen. Vandet er ikke værd at drikke fra tanken her i denne hede, så vi har tidligere købt kildevand på flaske, disse bliver hele tiden fyldt med drikkevand. Vi opbevarer nu vand på flasker i køleskabet, så der altid er dejligt koldt vand.
Vi nåede også lige en tur til i poolen her til aften, før der var tid til aftenthe og planlægning af morgendagens ture.
Må lige nævne, at renseribøjler kan bruges til meget. Kim har lavet et lampestativ til vores campinglampe så vi kan få lys udendørs, når vi sidder og nyder den herlige ”kølige ”aftenbrise
Kim har lige checket hvor meget vi har kørt på nuværende tidspunkt, det er blevet til 8.661 km.
I dag har vi været på tur rundt til forskellige lokale seværdigheder, vi startede i mini Bungle Bungle, den hedder rigtigt Mirima (Hidden Valley) NP. Det er en meget lille nationalpark med få stier man kan gå i. Klippeformationer og materiale skulle man kunne finde magen til i Bungle Bungle. Et plaster på såret, men ikke så imponerende som det rigtige Bungle Bungle, men vi hyggede os alligevel.
På turistkontoret havde vi fået oplyst, at der var mulighed for at se aboriginal art på nogle klipper, ikke så langt herfra. Det lykkedes os at finde dem, men det var svært at se for de fleste var blevet udvasket af vejr og vind.
Så gik turen til Ivanhoe Crossing, en form for dæmning, som kan krydses med 4WD. Selve dæmningen var under vand, men vi var heldige at se en 4hjulstrækker køre igennem. Dæmningen der er blevet renoveret i 1960’erne, er begyndelsen af den gamle vej til Wyndham. Fandt en skyggefuld plet hvor vi fik lidt sparsom frokost.
Da vi i går kørte til Kununura kørte vi over en dæmning, men var på det tidspunkt ikke klar over, at det var en seværdighed. Vi kørte dertil igen i dag og fandt samtidig ud af, at den hedder Division Dam. Det er et flot sted, desværre tilrådes det at man ikke bader og fisker fra bredden af floden p.g.a. saltvandskrokodiller, men vi så desværre ingen. Vi har mødt flere på campingpladsen der siger, at det med krokodillerne er rigtigt, de har nemlig set dem fra ”søsiden”, hvor de ligger på flodbredden og venter på lidt ”mad”.
Det sidste sted vi orkede at se i dag var galleriet Zebra Rock, ikke helt almindeligt. Det ligger lidt uden for Kununurra på et lille landsted. Der er cafe, forskellige fugle bl.a. påfugle og ved søen er der Catfish, der er meget glade for at blive fodret med blødt brød. Hovedattraktionen er stensliberiet. Den ene af kunstnerne Sean, spurgte om vi ville se hvordan han fremstillede de forskellige figurer af stenene Det første han lavede var et par smykkesten, dernæst en flot delfin.
Galleriets navn Zebra Rock stammer fra navnet på en helt specielt stenart der har striber i lys beige og en rødlig, som striber på en zebra. Stenarten er fundet lidt uden for Kununurra i 1890’erne. Der findes kun to stenbrud, hvor ejerne har patent på at hente sten. Det ene stenbrud ligger under vand i midten af Lake Argyle – det andet fra et sted på østsiden af bredden ved Lake Argyle. Det er herfra Zebra Rock henter deres sten. Ejeren af Zebra Rock er den ene af to licensindehavere.
Selvfølgelig har vi også været i poolen i dag. Og her til aften er der en herlig temperatur. Anne forsøger at skrive dagbog udenfor i campinglampens skær. Det er lidt svært for lige ovenover har nogle flyvende hunde (kæmpe flagermus) sat sig for at hænge og spise frugt fra træet. Kim fiser rundt med lygte og kamera, det bliver de lidt fornærmede over og så ryger frugtskallerne ned på Anne – Werry Funny!
Planen for i dag var at køre til Wyndham, se Five Rivers Lookout, besøge en krokodillefarm, byens museum m.v. Wyndham ligger beskyttet ved The Cambridge Gulf, med adgang gennem golfen ud til Timorhavet. Byen har oplevet sin storhedstid og er i dag nu kun beboet af ca. 1000 mennesker, hvilket den bar tydelig præg af.
Og hvad oplevede vi så: Ja vi checkede ud 7.30. a.m. kørte lige forbi Zebra Rock Galleri – der var en sten mere Anne måtte eje. De syntes, det var ret sjovt at vi kom tilbage. Sean som vi så arbejde i går, gav os de smykker han havde lavet medens vi så på – en gave, vi blev meget glade for.
Så gik turen mod Wyndham, vi skulle nå frem til Krokodillefarmen kl.11. – mere om lidt. Forinden besøgte vi Turistinformationen, som viste sig at være tankpasseren på Mobil stationen og byens købmand. Han foreslog, at vi kørte op til Five Rivers Lookout før det blev for varmt, for det var bedst at se morgen eller ved solnedgang. Det var en lidt skuffende oplevelse, p.g.a tørken og kraftig varmedis skulle der fantasi til at se det smukke. Vi kunne heller ikke finde alle 5 floder. Det var allerede meget varmt, så vi kørte ned til krokodillefarmen.
Vi var på farmen allerede 10.30 a.m. så vi kunne se os lidt omkring inden rundvisning incl. fodring. Vi fik følgeskab af en dreng, som fortalte vidt og bredt om krokodillerne. Det viste sig, at det var kioskdamens søn. Da der ikke var kommet flere gæster end os kl. 11, fik vi tre en rundvisning. Guiden tog sig god tid, lokkede krokodillerne frem så Kim kunne få nogle rigtig gode billeder i kassen. Vi tror han hyggede sig ved at der ikke var flere med på turen, som tog næsten 1 time. Han fortalte os meget om krokodiller og opdræt, som var farmens egentlige formål – Fremvisning af krokodillerne var blot en bibeskæftigelse. Flere af de krokodiller vi så var avlsdyr. Det tager 3-4 år for en krokodille at vokse sig stor nok til at skindet kan bruges til produktion af bælter, tasker, sko m.v. - Ikke noget at sige til, at krokodilleskinsvarer er meget dyre sager.
Vi så også nogle af de små krokodilleunger på knapt en meter lange. De store hanner kan blive op til ca. 6 meter lange. Det er et fantastisk dyr som er meget frygtindgydende, men fascinerende. Den største han vi så var ca. 5,5 m.
Maverne knurrede og ganen var tør, så det var fristende at smage en nylavet krokodillesandwich. Vi bestilte en sandwich til hver, som bestod af to stykker ristet toast med smør og kogt krokodille kød. Det smagte lækkert, lidt som kylling, blot er kødet lidt hårdere.
Det var nu blevet endnu varmere, så lysten til at leje turister kunne ligge på et meget lille sted. Vi fik fotograferet statuerne i Dreamtime parken før det gik mod Kununurra. På vejen tilbage kørte vi ind for at se The Grotto, der er en ferskvandspool nede i en klippedal. Vi tog ingen svømmetur, drømte i stedet om poolen på campingpladsen i Kununurra. Kørte derfor igen til Ivanhoe Caravanpark og checkede ind på ny. Samtidig bestilte vi en tur på Lake Argyle til i morgen eftermiddag.
Så var det ellers med at komme i poolen og blive kølet ned.
Vi stod tidligt op i dag, uret ringede kl. 5 - her utroligt dejlig så tidligt om morgenen for her er det lidt køligt. Det lykkedes for Anne at få skrevet både kort og ajourført dagbogen for et par dage, selvom vi fik besøg af vores yderst snaksaglige nabo. Pyt! han er tilgivet, for han fortalte om de flotte aboriginals klippemalerier, der er at se i Kakadu NP
Poolen åbner desuden tidligt her 7.30 a.m. så en morgen dukkert skulle vi da, før vi trillede videre kl. 10.30.
Først kørte vi hen til Barra Barra Banananas, som er en stor frugt farm, her nød vi en frossen banan med chokoladeovertræk (smager bare så godt) i farmens flotte have. Vi fandt desuden ud af at mango vokser på kæmpe store træer og papya vokser på lange stokke med en dusk blade ca. 1½-2 meter høje
Herefter kørte vi op til Lake Argyle. Lake Argyle er den største ferskvandssø i Australien og indeholder 11 gange mere vand end i Sydney Habour. Søen er kunstig anlagt, som led i økøplanlægning for hele Kununurra området. Oprindelig var området en dal med Ord River løbende igennem til Kununurra. I dalen lå en af de ældste kvægfarme i området. Familien der ejede farmen solgte den. Hovedhuset som var bygget af sten samlet fra området blev revet ned og flyttet til en bjergtop og fungerer i dag som museum. Over 3 år blev der bygget en dæmning, der på den ene side holder på vandet til Lake Aygle og på den anden side sørger for en konstant vandmængde hele året i den resterende del af Ord River, hvilket de forskellige plantager og farme i området har stor glæde af.
Oppe ved søen kørte vi ind på campingpladsen og fik checket ind, inden vi begyndte at udforske området. Det blev en tur til Argyle Downs Homestead Museum (i det før omtalte hus der var flyttet) og bagefter til et flot picnic område anlagt ved Ord River og dæmningen.
Så var det tid til vores sejltur, vi var kun 3 og kaptajn Catty, meget hyggeligt. Vandet var blikstille, på turen fortalte Catty historien om søen, og de aktiviteter der i dag foregår på den. Vi fik også set noget af dyreliv der er i og omkring søen. Bl.a. en lille Bjergkænguru familie hvor yngste mand var en unge på 10 mdr. (Joe – kælenavn for kænguruunger). Kænguruerne kom helt ned på klippene og hilste på, de er ikke tamme men nysgerrige og det hjalp lidt at Catty kastede lidt foder ned på klipperne.
Senere lykkedes det os at se 2 ferskvands krokodilleunger, der lige stak hovedet op mellem lidt siv og blade, de var ca. 40 cm lange og var meget svære at få øje på. Der var også et rigt fugleliv.
Selve søen med klipperne omkring fik os til at tænke på vores sommerferie sidste år i Nordnorge, hvor øer og fjeld også står stejlt ned til vandkanten. Der er kun adgang til denne kæmpe sø et sted, det er hvorfra bådene sættes i vandet, det er dog også muligt at bade her, men der et ikke en fin sandstrand.
Den sidste del af vores sejltur gik med at bade og se solnedgang, hvilket var en helt speciel oplevelse. Medens vi lå i vandet serverede Catty øl, champagne og sodavand – gæt selv hvad vi drak.
Før solen for alvor gik ned kravlede Kim op i båden for at følge solnedgangen med kameraet.
En meget smuk oplevelse som slutning på 6 dejlige uger i Western Australia
Tilbage til dagbog Til uge 41 Til uge 43