Ugen bød på nye spændende naturoplevelser – skiftende vejr – vilde delfiner, pelikaner og mange kilometre på landevejen. Sluttede med en miniferie ved Coral Bay, hvor vi har fået nye rejsevenner, svømmet mellem fisk og set på koraller Ningaloo Reef
Øv! Øv! og 3 gang Øv! – Allerede før vækkeuret ringede silede regnen ned. Det var meget svært at komme op, for det var ikke sjovt at skulle ud i det uvejr for at gøre sit morgentoilette. Nå men op kom vi, og var glade for at vi ikke ligger i telt. Vores regnfrakker har rigtig været i brug i dag.
Dagen skulle bruges til at komme videre mod nord, men også til et længe ventet besøg for at se Pinnacles ørkenen i Nambung NP. Pinnacles er meget specielle klippesøjler, der ligger spredt i et område med sand - et utroligt naturfænomen se selv billederne i fotoalbummet.
Det var med bange anelser om heldagsregn, vi tog af sted i morges. Det ville være så ærgerligt hvis denne oplevelse skulle drukne, da det er det eneste sted i Australien vi kan se dette. Vi har glædet os utrolig meget til netop denne nationalpark, som vi har set billeder fra og heldigvis var vi utrolig heldige med vejret – ikke at vi blev fri for regnen, men vi var ude at gå i ørkenen og fik taget en masse billeder uden at drukne. Det gjorde det lidt nemmere, at der var lavet en smal ensrettet vej rundt i ørkenen hvor bilerne kunne køre. Undervejs var der små vigepladser som kunne bruges til parkering medens man var ude og gå mellem søjlerne.
Til gengæld druknede en flok japanere, der var blevet kørt dertil i bus. De store turistbusser må ikke køre ind i parken, så buspassagererne bliver sat af ved parkeringspladsen og kan så gå rundt mellem søjlerne. Men ak og ve! - Vorherre åbnede for sluserne da de stakkels japanere var midt ude i ørkenen.
Vi har også set hele 3 emuer i dag, men nåede ikke i farten at få billeder af dem. På vej til Geraldton, hvor vi er nu, trængte vi til en kaffepause. Det blev på en cafe ved en campingplads ude ved kysten. Medens vi nød kaffen kom ejeren med sit private fotoalbum for at vise os at han havde fotograferet delfiner fra en kutter på fisketur sammen med nogle venner. ja! Aussierne er også et meget åbent folkefærd – og vi håber selv at se delfiner senere på vores eventyr.
Lige nu sidder vi i camperen i Geraldton og hygger os med at lave hjemmeside for uge 39, medens regnen fortsat plasker ned fra himlen – bare det får regnet af i nat.
Vi sov længe i dag, for forretningerne åbner først kl. 10. Blev enige om at spise morgenmad inde i byen, når vi havde fundet en internetcafe. Vi daskede op og ned af hovedgaden og fandt en cafe der var meget hyggelig – men Kim mente ikke at de vidste hvor der fandtes internet i byen, så ud igen (og vi fik ikke engang noget morgenmad) og videre ud og på jagt efter en internetcafe. På biblioteket fik vi en liste over hvem i byen der havde internet. Anne gik listen igennem og fandt ironisk nok den førnævnte cafe. Ja, så traskede vi tilbage til Cafeen igen – Bestilte kaffe , juice og Muffins (der var ikke flere scones) og fik vores PC op og køre på cafeens internetadgang – og vupti var vores opdatering af hjemmesiden i gang, denne gang helt uden problemer. Imedens fik vi serveret det tidligere nævnte traktement og kunne side og nyde dette i fred og ro.
Bagefter skulle vi ordne forskellige andre ting bl.a. handle ind. Oh! endelig sidst på eftermiddagen gik det mod Kalbarri. Vi kørte af den alternative rute og det skulle vise sig at være rigtig godt. Lige pludselig så vi vand, ikke helt almindeligt – vandet var pink. Vi fandt en stig som vi kunne køre camperen ned af, så vi kunne komme helt ned til vandet. Det viste sig, at vandet er identisk med saltsøen Hutt Lagoon. Det var en meget besynderlig oplevelse at være så tæt på rødt/pink vand, Anne smagte på vandet, det er meget salt. Farven på vandet kan minde lidt om rabarbersuppe. Efter dette flotte syn fortsatte vi mod Kalbarri – Og nåede Det første skilt med Kalbarri NP – vi kørt ud til kysten og så flere flotte klippe formationer, bl.a. Natural Bridge, Island Rock m.v. Så var vi igen uden af Nationalparken og så det første skilt til en campingplads – her kørte vi ind og fik plads med 2 overnatninger.
Vi kom hurtigt i snak med vore nye naboer Ged og Bron, et australsk par fra Melbourne, der var på 3 måneders rejse rundt ligesom vi selv. De havde været af sted i 2 måneder. Vi blev inviteret på kaffe og sagde ja tak. Vi sad i deres telt og snakkede i flere timer – og så gik turen over i vores camper, så de kunne se nogle af vores billeder på PC’en. Før vi skulle til køjs udvekslede vi mail-adresser. Bron skrev endvidere en liste til os over flotte steder, gode camps, samt en campingplads vi skulle holde os fra.
Vi har også fået en invitation til at besøge Ged og Bron når vi når til Melbourne, det vil vi meget gerne, Ged og Bron er nogle enormt søde mennesker. PS! Ged’s navn udtales Jed.
Ah! – solen skinnede, der bliver sikkert en go’ dag. Efter et varmt bad og lidt morgenmad, kunne vi se at Ged og Bron var ved at pakke sammen. De skal mod Perth for at besøge Geds søn. Vi fik sagt pænt farvel med knus og det hele. Vi lovede, at vi nok skal besøge dem når vi kommer til Melburne
Da vi havde nusset færdig kørte vi først til Red Bluff – et udsigtspunkt ude ved vandet. Derefter kørte vi gennem Kalbarri by og ud til den anden side af nationalparken for at se Z Bend og Natures Window
Ved Z Bend kunne vi se ned i en kløft, meget smukt. Vi kunne se, at der var nogle der gik nede ved flod sænken, det skulle vi da også prøve og fandt ud af hvor de andre var kravlet ned. Det var en stejl tur ned af klipper, et enkelt sted var der boltet en stige fast som man kunne kravle op og ned af. Vi kom ned og krydsede vandet et par gange. Floden var næsten udtørret på det første sted vi krydsede og det andet sted kunne vi gå over på klippesten i vandet, hvor der ikke var særlig meget vand. Det var en meget smuk tur som gav tilløb til appetitten.
På vej mod Natures Window kørte vi en omvej til et ”Look out”, på vej stoppede Kim pludselig camperen meget bradt. Han havde fået øje på et eller andet på vejen der skulle under søges nærmere. Det var vores første møde med en Thorny Devil, et frygteligt uhyre der i sit fulde længde fra næsetip til halespids målte hele 10 centimeter.
Ved parkeringspladsen ved Natural Window var der BBQ area som så rimelig ud, og fik vi lyst til at grille lammekoteletter og pølser. Det gik fint at grille, men det gik helt galt da vi skulle spise. Vi havde mødt et par fluer ved Z Bend, med da vi skulle spise var der næsten helt sort af fluer. Heidi havde foræret os et par mad afskærmere som vi satte ned over tallerkenerne, men så kunne vi jo ikke spise. Aaad! – hvor var det ulækkert – det endte med at Kim i en fart fik sat bordet op i camperen – maden ind på bordet og så fik vi endelig madro. (Fluerne var ikke så store kun 3 mm lange, men der var rigtig mange)
Derefter skulle vi hen og se på ”vinduet”, en klippe hvor der var et stort hul, når men ser i gennem Klippen, er det som at se ud af et panoramavindue – der var både flot og fantastisk. Ja, så var klokken også ved at være 5 p.m. og det var tid til at vende tilbage på campingpladsen. Vi pakkede en pose med the, kopper, frugt og kiks og skyndte os derefter ned til stranden for at nyde solnedgangen over Det indiske Ocean – den var bare så flot.
Underligt at det nu er oktober. Har hørt at det er koldt i DK – og nu er vi endelig nået til varmen. I dag er det første dag hvor Anne er hoppet i shorts.
Vi havde regnet med at bruge lidt mere tid i Kalbarri NP her i formiddags, der var to Lookout vi gerne ville have set af slugten hvori floden Murchison River løber, men vi kunne ikke komme derind p.g.a vejarbejde. Det var der jo ikke noget at gøre ved.
På vej mod Monkey Mia i Shark Bay kom vi forbi Shell Beach, her gjorde vi holdt og spiste sen frokost på stranden. Shell Beach er ikke en sandstrand, det der i første omgang kan ligne en hvid sandstrand er tonsvis af små fine lyse muslingeskaller, på engelsk shells, deraf strandens navn.
Det var sjovt at gå på, det knaser under skoene og man synker ikke i som ved sand. Anne var ude at soppe i kanten men det var ikke særligt dybt. Kim kunne faktisk ”gå på vandet” med sko uden at blive våd om tæerne. For at kunne bade rigtigt skulle man over dette sjove lavvandsområde der gik ca. 50 -75 m ud fra kysten
Omkring 4.30 p.m. nåede vi Monkey Mia, der var propfyldt på campingpladsen, men vi fandt dog et hjørne hvor vi kunne holde
Derefter gik vi os en tur for at se på lokaliteterne og fik lavet aftensmad, det er første gang vi har spist aftensmad før solnedgang.
Allerede før kl. 8 a.m. var vi nede på stranden. Vi havde fået oplyst at delfiner forventes at komme ind til stranden ca. 3 gange mellem kl. 8 a.m. og 1 p.m.
Vi gik en tur langs stranden, da vi kom tilbage til molen, kunne vi se en masse mennesker på stranden. Den var god nok, delfinerne var kommet ind til stranden. På vej hen af stranden til menneskemængden så vi 4-5 pelikaner, der stod et stykke inde på stranden. Vi vadede ud i vand til knæene lige som de øvrige turister for at se delfinerne. En guide fortalte om delfinerne og hvorfor de kommer til stranden. Det startede oprindelig med at det var nogle fiskere der fodrede dem med fisk, senere har et delfincenter overtaget fodringen og gjort attraktionen mere kommerciel. Man må ikke røre delfinerne og det er kun få udvalgte, der kommer til at fodre delfinerne – men alligevel, det var sjovt at overvære. Vi fik fortalt at pelikanerne på stranden blot ventede på at stjæle fisk fra delfinerne.
Bagefter gik vi en fugletur i bushen og stranden. Vi så forskellige fule i bushen og på stranden var der selvfølgelig måger. Vi så også nogle sjove krebselignende dyr med blå krop og orange ben. Da vi kom tilbage til delfincenteret var delfinerne kommet ind til stranden igen, dette måtte vi selvfølgelig lige se en gang til.
Så var det også tid til at komme videre ca. 44 km før Carnarvon, fandt vi en BushCamp fra vores bog. Den lå helt ude ved vandet, vi kom dertil via en rød lidt hullet vej og da vi kom derud stormede det temmelig meget – så en dukkert før sengetid blev det ikke til.
Kim havde sat uret i telefonen til at ringe kl. 5 – vi kom ud af soveposerne en halv time senere. Kim nåede at fotografere solopgangen. Vi blev enige om at pakke sammen og køre til Carnarvon og finde noget af spise. Vi fandt en cafe (måske en grillbar efter danske forhold) hvor vi fik morgenmad (pølser, bacon, æg m.v.).
Byen vågnede faktisk tidligt, de første butikker åbnede allerede kl. 8 a.m. Vi indleverede den første film fra det nye kamera til 1- times fremkaldelse. Ventetiden blev brugt til at handle dels på lørdagsmarkedet hvor vi fik billige friske grønsager og frugt – dels i supermarkedet efter hvad vi manglede herfra. Vi har også købt maske og snorkel til os begge, som skal afprøves de næste par dage.
Og så skulle der kikkes billeder, vi fik samtidig lagt billederne på CD- så nogle af billederne i fotoalbummet er taget med det nye kamera.
Nå men vi skulle jo videre – målet var Coral Bay, hvor vi ville bruge 2 dage og holde ”ferie”. På vejen kom vi gennem forskelligt landskabs typer, mest bush med lav bevoksning mellem det røde sand, for pludselig at befinde os i ørken med nogle bjerglignende sandplateauer.
Omkring kl. 3. p.m. nåede vi frem til Coral Bay. Checkede ind på den campingplads der lå tættest ved stranden (det var også den hidtil dyreste). Badesæsonen er godt i gang her, og vi er midt i Public Holliday. Det vidste vi først for et par dage siden, så vores første overnatning var ikke på strømplads – men vi flytter til strøm plads i morgen tidlig, så vi kan få gang i computeren få opladet batterier m.v.
Vi har været en tur på stranden for at bade. Kim var hurtigt i vandet, den nye snorkel skulle jo afprøves. Anne var næsten ikke til at lokke i vandet for det blæser meget voldsomt og luften føles kold, men til sidst kom hun dog i og måtte indrømme, at vandet var varmere end luften.
Ved siden af os er landet en anden camper, det er et østrigsk/svensk par (Hansi og Jenny), som vi er kommet i snak med. De fortalte, at de har arbejdet hernede i 3 måneder i et skisportsområde nord for Melbourne og nu er lidt rundt før de skal tilbage til Østrig. Vi havde det ret hyggeligt sammen og fik udvekslet rejseoplevelser.
I dag sov vi længe – ingen ur der ringende. Det var jo ferie og vi skulle bruge dagen til afslapning. Efter vi havde fået morgenmad gik vi en tur. Vi havde talt om at tage en tur ud på vandet for at se på koraller. Vi bestilte en tur på to timer, hvor vi den første halvdel af turen var nede i bunden af båden for gennem glasvinduer at se livet på noget af Ningaloo Reff. Den sidste del af turen blev brugt til at snorkle rundt i vandet.
Det var en meget spændende men også grænseoverskridende tur. Det var spændende at se revet fra båden, vi var kun 10 ombord på turen 4 børn og 6 voksne, så der var stor mulighed for at se koraler og fisk fra begge sider af båden. Guiden fortalte, at der var to typer af koraller, de bløde og de hårde. De bløde er meget farverige, dem så vi ikke. Vi så hårde koraller. De første koraller vi sejlede forbi var brun/beige flotte men ingen andre farver. Guiden fortalte, at det var døde koraller. Lidt senere så vi levende koraller, de var også brun/beige men deres spidser var hvide, blå eller lilla. Enkelte koraller var helt gule og andre helt rosa. Vi så rigtig mange forskellige fisk i forskellige størrelser, de fleste var i utrolig flotte farver.
Så kom det grænseoverskridende vi skulle i vandet og snorkle rundt. Vi har prøvet at snorkle én
gang før i Grækenland for en del år siden, men det var fra stranden og ikke længere ud end vi kunne bunde. Anne er ikke særlig glad for ikke at kunne bunde og kan ikke fordrage at få hovedet under vand. Første tur i vandet gik med at få strammet stropperne i masken så den føltes tæt – samt at beherske vejrtrækningen, så denne blev stille og rolig. Kim havde på grund af sit skæg svært ved at få masken helt tæt. Vi var begge i 3 gange og det gik bedre gang for gang. Anne var vældig stolt for hun var den sidste der kom op i båden og kunne godt at hoppet i en 4. gang, men det var blevet tid til at sejle mod land igen. Vi syntes begge der havde været en god tur og vil prøve at snorkle fra stranden, men vi nåede ikke i vandet mere i dag. Vi har i stedet hygget os med Jenny og Hansi.
Jenny og Hansi tager syd på i morgen, vi tager nord på. Men vi har aftalt, at spise morgenmad sammen nede hos byens bager.
Tilbage til dagbog Til uge 39 Til uge 41