Ja, det var vores første uge DownUnder – tiden flyver af sted. Vi er lidt stresset af at køre om kap med de lyse timer. Her bliver mørkt allerede 6.30 p.m. præcis – men vi vænner os jo nok til det.
Camperen hentede vi onsdag d. 10 – Her sidst på ugen er vi ved at finde os til rette og fået indrettet den således, at vi kan finde vores ting uden at bruge for lang tid på det.
Efterhånden har vi også fået styr på at køre i venstre side af vejen, det er ikke længere så tit vi tænder viskerne når vi skal vise af. De har byttet om på kontakterne i bilerne hernede – Som en fordel har vi en meget ren forrude og det er jo også rart.
Det var svært at vågne, der var grus i øjnene, et varmt brusebad gjorde underværker. På Miss Maudes restaurant var der stort smørgåsbord (morgenmads buffet) Meget lækkert, men det var begrænset hvad vi kunne spise.
Vi shoppede rundt i en masse butikker og varehuse, prisniveauet er som i Danmark. Vi nåede også på Art Gallery of Western Australia – Vi så en udstilling af meget ny aboriginal kunst – interessant samling.
Derefter trængte vi til noget varmt og sødt – Det blev til Hot Chokolade, Cafe Latte og en drøm af en chokoladekage.
Temmelig trætte men sultne gik vi atter på Miss Maudes
Restaurant denne gang for at spise aftensmad. Vi fik grillet og pandestegt fisk.
Navnet på fisken husker vi ikke – med det var et vidunderligt måltid. Vi
sluttede med kaffe og gik derefter en tur rundt i Perth by night. Det blev atter
sent inden vi kom i seng
Vi har stadig grus i øjnene, men kom dog op kl. 7.30. På
Miss Maudes restaurant fik vi atter smørgåsbord, denne gang fik vi spist noget
mere
Og så ud på oplevelse - hen af Murray st. hvor flere af
de gamle huse er bevaret bl.a. brandstationen. Ved hospitalet midt på Murray
st. er et kæmpe figentræ (Fig tree), som er meget gammelt
Derefter gik vi ned mod Swan river til The bell tower for
at tage med en båd over til den anden side af Swan river, til Perth ZOO. På
vejen mellem båden og Perth ZOO kom vi forbi The old Mill Chemist. Inde i Perth
city besøgte vi 2 forskellige apoteker, der var meget moderne og mest lignede
danske matas. The old Mill Chemist havde gammeldags interiør. Der var atmosfære
og meget hyggeligt og helt anderledes end på de andre apoteker. Vi spurgte om
vi måtte fotografere, hvilket ejeren var meget stolt over. Hun hed Pat og
fortalte at hun næsten lige havde haft besøg af en belgier
Perth ZOO valgte vi at besøge for at se nogle af de australske dyr vi ikke kender for derved bedre at kende dem, når vi møder dem i naturen. ZOO er ikke så stor men pladsen er godt udnyttet. Dyrene var geografisk samlet. I det australske område kunne kænguruerne bevæge sig frit, så man kunne komme meget tæt på dem.
For første gang i mange år så vi orangutanger, vi så
tre par.
Om aftenen spiste vi på C restaurant, som er placeret på
toppen af et højhus. Bordene er placeret på en drejeskive så man få set alle
4 verdenshjørner og hvad der ligger her i mellem, medens der spises middag. Det
var meget flot at se ud over hele Perth by night
YES! – I dag skal vi hente bilen, men først skal vi have styr på internet forbindelsen.
Vi havde sat Heidi i stævne i Perth, så hun kunne hjælpe os med at få et Vodafon abonnement. Vi kan ikke selv få et da vi ikke er fastboende i AUS.
Mens Heidi og Kim fik og en meget tålmodig ekspedient fik
styr på teknikken – Gik Anne på bytur med Heidis piger – Endelig kunne vi
koble PC og telefon sammen med internettet, dog kan vi ikke sende mail.
Bagefter gik vi tilbage og hentede bagagen på hotellet og
fik en taxa ud til Britz hvor bilen ventede. Vi kørte med alle tiders taxadriver fra Irland,
som gav gode råd og adressen på det nærmeste shopping center
Da vi havde provianteret kørte vi ud til Heidi og børnene.
Vi havde en hyggelig aften og der blev igen rodet med computer – men vi kan
stadig ikke sende mail fra Outlook.
Da alt roder i camperen fik vi lov til at sove på en stor
luftmadras i stuen, sengetøjet havde vi jo selv fra camperen
Der er kommet lidt styr på noget af bagagen og Dannebrog er kommet op i det ene sidevindue og vi er blevet fotograferet i og uden for camperen
Vi har fået fine tegninger af Mikayla med dyrene fra Peter
Plys
Planen er at vi skal til Fremantle og overnatte - Vi kørte fra Heidi om eftermiddagen. På vej til Fremantle kørte vi ud til kysten og ned til Hillerys Boat Harbor. Der spiste vi Fish and Chips with sallat, vi har lært at sige ”don’t worry mate” = OK.
Kim fik kikket på hatte men købte ingen. Anne fik til
gengæld købt et tørklæde og en lækker ulden, meget spraglet trøje
Vores første camping aftensmåltid bestod af knækbrød med ost eller skinke og æg. Desserten var en ualmindelig klistret sød karamelkage (den så ellers godt ud). Overnatningen foregik på Woodman Point Holiday Park ved byen Fremantle. Efter vores aftensmåltid, gik vi på hovedet i seng Kl. 10 p.m.
Vi sov til vækkeuret ringende kl. 6. a.m. – slukkede uret og vendte os om på den anden side. Stod dog op omkring kl. 8 fik morgenmad, samme menu som vores fantastiske kolonariske aftensmåltid dagen før. Fik pakket vores gøgemøg og kørte mod Serpentine N.P., en lille national park som Heidi har anbefalet os.
Vi var først i den ene ende af parken og så The Dams –
Dæmning med vand reservoir der leverer drikkevand bl.a. til Perth. Her hilste
vi på håndtamme papegøjer, som Kim ikke kunne lade være at give toastbrød
(de satte sig på hovedet af ham) – Herefter kørte vi om til The Falls. Det første
vi mødte var fritgående kænguruer, den ene havde en unge i pungen men hovedet
blev stoppet ned i pungen af moderen, vi måtte ikke se eller fotografere ungen.
Derefter spiste vi lidt frokost og gik hen til vandfaldet.
Havde det nu været varmt og solrigt, sådan som man
forventer at vejret er i Australien kunnet vi have taget en svømmetur, men her
er koldt, det regner og blæser – ligesom en rigtig dansk efterårsdag. Så
ingen svømmetur, ingen særlig lang gåtur i Serpentine N.P., for det regnede.
Derefter kørte vi sydpå igen for at finde en campingplads
– her bliver mørkt allerede mellem 6 p.m og 6.30 p.m., så vi nåede ikke
frem før det var bullermørkt. Men det lykkedes at finde den planlagte
campingplads – Vi lavede aftensmad da vi nåede frem; steak med løg, tomat
salat og bagte kartofler. Jo, her mangler ikke noget, camperen er udstyret med
mikrobølgeovn, 2 gasblus, gryder, potter og pander; viskestykker og skuresvamp
(her bruges ikke opvaskebørste) – her udover er der håndklæder, lagner,
hovedpuder og soveposer.
For resten er vi på Bunbury Glade Caravan park i Byen
Bunbury. – Vores planer for i morgen er ikke helt fastlagt, men det bliver nok
besøg i en eller flere af de spændende huler ved Magaret River.
Vi fik ikke set huler i dag, for vi nåede ikke så langt
som planlagt, der kom lige en 2 km lang mole (Jetty) i vejen. Altså - vi kørte
fra Bunbury med Magaret River som mål. På vejen kom vi til byen Busselton.
Anne havde læst, at der skulle være en 2 km lang mole ud i vandet, hvor
skibene lagde til i gamle dage. Der gjorde vi holdt for at strække ben og se på
Jettyen. Vi stillede camperen ved turistkontoret, der fik vi et kort over byen.
Vi slentrede gennem byen, og ned til jettyen og blev meget betaget af lyset der var ved vandet. En tur ud til spidsen af molen og retur skulle vi da gå. Det var meget spændende, der var mange lystfiskere på molen, flere fik da også bid.
Busselton Jetty, går fra stranden og lige ud i det Indiske
Ocean og var oprindeligt bygget for at fragtbåde fra hele verdenen kunne lægge
til og her laste og losse varer til og fra det sydvestlige Australien. Broen har
været benyttet helt op til 1972
Inde på land igen gik vi over på en restaurant og fik kaffe og scones. Vi blev længe ved vandet for som tidligere nævnt var lyset helt specielt.
Tilbage ved turist kontoret spurgte vi efter campingpladser
i nærheden og til hulerne. Det viste sig, at der var en meget fin hule ca. 45
km fra hvor vi var. Vi kørte derefter til Caves Caravan Park i Vallingup. Der
vi fik plads med adgang til eget bad og toilet.
Det var også i dag vi så de første vilde kalaer blomstre
i skovbunden ligesom når anemonerne blomstrer i Danmark
Efter et bad og en gang hurtig morgenmad, pakkede vi sammen
og kørte over til Ngilgi Cave. Der er mange huler langs kysten på denne del af
Western Australien og førnævnte hule stod ikke nævnt i de Danske rejsebøger,
så vi var meget spændte på hvad det var. På turistbureauet havde de sagt at
det var den smukkeste at de tilgængelige huler. Ngilgi Cave var meget smuk, der
var nænsomt monteret elektrisk lys der skiftede styrke således, at hulen præsenterede
sig uroligt smukt. Ved samlingspunktet før hulen var der billeder af hulens
historie lavet i mosaik, det gjorde besøget lidt mere nærværende at få denne
sagnhistorie med. Da vi kom op af hulen der konstant var tempereret ca. 18º C,
duftede der helt specielt, det viste sig at være hvide fresia der stod rundt
omkring i skovbunden
Derefter kørte vi mod hulerne ved Magaret River, på vejen
besøgte vi et wineri (en vingård), hvor Anne smagte 4 rødvine, 1 portvin og 1
champagne. Herefter fortsatte turen mod Mammoth Cave, som var den hule vi anså
for realistisk at kunne nå. Der var reklameret med, at der var fossiler af dyr
i denne hule. Det var en selvguidet tur, hvor man fik en digital radio med rundt
hvor man kunne taste sig ind på forskellige checkpoint i hulen og få lidt
information under turen. Hulen hed Mammoth Cave fordi det er den største af
hulerne på kyststrækningen og ikke fordi der var fundet forhistoriske
elefanter. Sammenlignet med den første hule vi så, var det en lidt flad
fornemmelse. Tilbage mod parkeringspladsen til camperen, gik vi på en sti
gennem meget smuk vild natur med mange forskellige blomster bl.a hvid clematis
og meget små blålilla orkidéer der voksede som slyngplanter på træerne.
Nu galt det om at køre så mange kilometre som muligt mod sydkysten. Vi fandt en Caravan Park i byen Pemperton kort efter mørkets frembrud. Vi har kørt ca. 250 km i dag, den længste strækning indtil videre.
Tilbage til dagbog Til uge 38 Til uge 50